Barndomshjemmet var en lejlighed på Frederiksberg, men Inger Møller Jensen har en lang historik med Dragør. Familien lejede en lejlighed på Solvænget som sommerbolig i 1931 – det år, hun fyldte seks. Året efter købte hendes far en grund på Hollændervænget, hvor familien byggede sommerhus. Senere blev Dragør hendes faste hjem – her har hun boet i otte årtier.
Den 9. april 1940 oplevede hun dog i hjemmet på Kronprinsesse Sofies Vej på Frederiksberg.
»Jeg kan huske flyvere, der fløj lavt over byen, og de her sedler med opråb, der blev kastet ned over byen. Men jeg mener nu alligevel, at jeg kom i skole den dag,« fortæller hun.
Der skulle mere end en besættelse til for at ændre familiens ferievaner. Sommerhuset i Dragør var fortsat målet i sommermånederne, men de urolige tider smittede også af på hverdagen i sommerlandet.
»Vi var nødt til at lave et beskyttelsesrum i sommerhuset, hvor vi satte madrasser op mod ydervæggene, så vi var mere sikre, hvis der skete noget,« siger hun.
»Men jeg har også prøvet at ligge ude i en grøft, mens der faldt sprængstykker fra tyskernes skyderi ned. Efter krigen har jeg også fundet flere stumper ude i min egen have.«
Kontrasten mellem land og by var også tydelig, når luftalarmen lød. På Frederiksberg var der beskyttelsesrum i kælderen, og da Inger Møller Jensen begyndte i gymnasiet, blev hun en af skolens husvagter. Hun var ansvarlig for at lede klassekammeraterne til beskyttelsesrummet under skolen og for at sikre, at de holdt sig nogenlunde i ro.
Hun husker ikke besættelsesmagten som særligt markant i Dragør under sommerferierne.
»De traskede selvfølgelig rundt i gaderne, og de tog en del villaer ved Nordstranden, men vores små træhuse ville de ikke bo i, så dem fik vi lov til at beholde.«
Et af de stærkeste minder hos Inger Møller Jensen fra besættelsestiden i Dragør er algangen. En massebevægelse i Danmark, hvor danskere samledes i enorme flokke og gik sammen – en slags fætter til alsangen, hvor man mødtes i tusindtal og sang.
»Vi ville vise, at det ikke kun var tyskere, der skulle gå i gaderne,« siger hun.
»Jeg kom til at gå med en lidt ældre herre, der havde besvær med at trække vejret. Jeg havde tendens til at få sidesting, så vi kunne gå og støtte hinanden.«
Opholdene i Dragør skånede familien for nogle af krigens mere ubehagelige hændelser – for eksempel generalstrejken i sommeren 1944, hvor tyskerne blandt andet lukkede for vand og gas i København.
»Der var vi herude, hvor vi havde vandpumpe og kul, så vi oplevede det ikke som særlig slemt.«
Kugleregn
Fredsbudskabet oplevede hun i hjemmet på Frederiksberg.
»Vi hørte radio fra BBC, og da budskabet kom, jublede folk og rev mørklægningsgardinerne ned. Folk fandt ting frem, de havde gemt til at fejre freden. Min far gravede en cognac frem, og vi fik rigtig kaffe. Det viste sig, at jeg ikke kunne lide det,« siger hun.
Ligesom krigsudbruddet ikke gav en pjækkedag, skulle der også lidt mere end en fredsslutning til at få Inger Møller Jensen til at slække på arbejdsmoralen. Dengang var hun laborantelev på Finseninstituttet ved Rigshospitalet, og den 5. maj drog hun afsted på cyklen for at komme på arbejde.
»Jeg var god til at tage blodprøver, så jeg tænkte, at der nok var brug for mig. Undervejs passerede jeg et sted, hvor der var kampe mellem modstandsfolk og tyskere. Der kom kuglerne flyvende om ørene på mig,« fortæller Inger Møller Jensen, som fortsatte til instituttet efter den dramatiske oplevelse.
Mere festligt var det, da de engelske tropper blev hyldet – ikke mindst feltmarskal Montgomery, der blev kendt som Danmarks befrier.
»Jeg kan huske, at jeg stod og vinkede på Frederiksberg Runddel sammen med en masse andre, da Montgomery kom kørende forbi.«
Fred og kærlighed
I fredssommeren drog familien som vanligt på sommerferie i Dragør – og her viste freden sig indirekte at forme Inger Møller Jensens skæbne. Der var stadig soldater i byen, men fjenden – tyskerne – var erstattet med vennerne fra England.
»Der var en fodboldkamp mellem englænderne og Dragørs førstehold. Bagefter var der fest, og der mødte jeg en af fodboldspillerne fra Dragør,« fortæller hun.
Manden var Erik Møller Jensen – der i øvrigt havde siddet i Vestre Fængsel på mistanke om modstandsaktivitet under besættelsen. De blev gift i 1948. Parret blev siden købmænd i Dragør og byggede deres eget hus på Øresunds Allé, hvor Inger Møller Jensen stadig bor.
