Kunst og eftertanke i havnegalleriet

Jeannette Kiirdal Madsen udstiller malerier med sans for lag, tekstur og fortælling.

Fra fredag den 9. maj til torsdag den 15. maj kan man opleve Jeannette Kiirdal Madsens værker i Dragør Havnegalleri på Strandlinien 17. Det lille galleri på Dragør Havn holder åbent alle dage i udstillingsperioden fra klokken 13 til 18.

Jeannette Kiirdal Madsen er en lokal kunstner med mere end 20 års erfaring. Hendes malerier balancerer mellem det abstrakte og det fortællende og er skabt med lag på lag-teknikker i akryl og mixed media. Resultatet er billeder med både dybde og struktur – og en farvepalet, der spænder fra det stærke til det dæmpede.

Inspirationen henter hun i sit eget liv og i omgivelserne. Jeannette Kiirdal Madsens værker kredser om emner som frihed, udvikling og muligheder – og inviterer til refleksion hos beskueren.

Ifølge kunstneren er det ikke nødvendigvis kunst, der giver entydige svar, men i højere grad åbner op for tolkning og eftertanke.

Udstillingen er åben for alle, og lørdag den 10. maj er der fernisering fra klokken 15 til 17.

Jeannette Kiirdal Madsen. Kunst. Udstilling i havnegalleriet.
Den lokale kunstner Jeannette Kiirdal Madsens malerier balancerer mellem det abstrakte og det fortællende. Privatfoto.

Fik du læst?