Der er gode aspekter ved Dragør-modellen (økonomistyringsmodel, hvor hele skoleområdet samles i ét fælles budget, så merforbrug ét sted skal dækkes af besparelser et andet sted, red.), men desværre også ulemper.
Gennem de sidste årtier har kommunernes styring udviklet sig, så byråd udelukkende udstikker de overordnede rammer, og det er derpå op til personalet at reagere inden for dem. Herefter holder politikerne sig helt i ro, hvad end der sker.
Er rammerne brede nok, og er udviklingen som forventet, så er det godt nok. Problemet kommer, hvis rammerne er strammet meget op, og virkeligheden derpå viser sig anderledes, end forvaltningen forventede.
For os ældre, der kan huske Sovjetunionen, som eksisterede frem til 1991, så vi armslængdepolitikken i fuld flor. Hvert femte år mødtes den store nationalforsamling (Øverste Sovjet for Sovjetunionen, red.) og vedtog detaljerede planer for de kommende fem år. Det var lidt absurd set udefra, og sjældent gik det godt.
Løbende åben kontakt
Dragør-modellen har en rem af huden med femårsplanerne i Sovjetunionen.
Bliver en forvaltning – som for eksempel skolen – udsat for krav om ændringer internt, så risikerer man, at de basale kvaliteter bliver ødelagt til fordel for målbare poster i et Excel-ark. Flere indlæg i Dragør Nyt tyder på, at det allerede er sket.
Der er ingen, som bevist ønsker dårlig service. Men når modsatrettede krav hver især skal imødekommes, og der er lagt faste mål, kan det hurtigt gå galt.
Med en løbende og åben kontakt med det politiske udvalg kan man justere indsatsen alt efter ændrede vilkår. Derved kan mange problemer løses. Det vil ikke være ansigtstab for hverken forvaltning eller politikere, hvis man i længere forløb foretager mindre kursjusteringer, når man møder virkeligheden. En sådan kontakt vil Dansk Folkeparti arbejde for at etablere efter valget.
Med venlig hilsen
Morten Dreyer
Spidskandidat for Dansk Folkeparti i Dragør
