Kamel var hemmelig gæst til Carolines konfirmation

Kamel konfirmand

Foto: TorbenStender
Konfirmanden kom højt til vejrs i anlægget ved Engvej. Foto: TorbenStender.

Konfirmanden Caroline Barner Tørngren fik sig en særlig overraskelse, da hun i weekenden blev fejret af familien.

»Min mormor havde fortalt mig, at der ville komme en special guest lidt senere,« fortæller Caroline Barner Tørngren i en mail.

Gæsten viste sig at være firbenet og udstyret med et par pukler – en kamel, der var blevet hentet ved Dronningmølle Æsel- og Kameludlejning.

»Jeg blev så mega overrasket, da jeg så at der pludselig trådte en kæmpe kamel ind i min have – og jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Men den var dog super sød, og jeg fik jo også en lille tur på den. Det er helt sikkert noget, jeg aldrig kommer til at glemme,« skriver konfirmanden.

Mormor, kamel og konfirmand. Foto: TorbenStender
Mormor, kamel og konfirmand. Foto: TorbenStender.
kamel og konfirmand. Foto: TorbenStender
Et ømt øjeblik. Foto: TorbenStender.

Fik du læst?