Vi har modtaget:

Vi kan selv sørge for kystsikring i Dragør – både billigere og hurtigere end staten 

Sikrer borgmesteren den mest optimale kystsikringsløsning for Dragørs borgere og virksomheder?

Dragørs borgere har sikkert opdaget, at borgmesterens flertal i starten af 2025 besluttede, at Dragør Kommune endnu en gang skal meddele Transport- og Miljøministeriet, at Dragør Kommune fortsat gerne vil være en del af det statslige arbejde med at kystsikre kritisk infrastruktur i København, Hvidovre og Tårnby kommuner.

I e-mailen til ministeriet står der: 

»Vi ønsker, at Dragør, også i det kommende arbejde, bliver en del af en fælles løsning for stormflodsbeskyttelse af hovedstaden.«

Borgmesterens flertal har sendt e-mailen, selvom borgmesteren er vidende om, at arbejdsgruppen vedrørende finansiering af kystbeskyttelsen (forfattet af KPMG) og Transportministeriet i deres udkast til den overordnede »Forundersøgelse af stormflodssikring omkring København« begge har indarbejdet modeller, der potentielt viser ganske voldsomme omkostninger for Dragørs borgere og virksomheder. 

Staten opererer med nytteprincip 

Den samlede forundersøgelse blev initieret af transportministeren i september 2022, og resultatet af forundersøgelsen skulle have været offentliggjort i efteråret 2024.

Den blev efterfølgende forsinket, og først i sidste uge blev den offentliggjort – cirka to et halv år efter igangsætning. 

Kystsikringslovens nytteprincip er grundlaget for arbejdsgruppens arbejde med at udregne finansiering af hele kystbeskyttelsen af København.

KPMG har lavet en meget grundig rapport, der konkret anviser flere måder at finansiere stormflodssikring omkring København med anvendelse af nytteprincippet. Nytteprincippet går ud på, at sikringen skal finansieres af de lodsejere eller ejendomsejere – herunder infrastrukturejere – der opnår nytte af beskyttelsen.

Staten påtager sig ikke et finansieringsansvar for kystbeskyttelsen af København, som er anderledes end i resten af landet. Det er den præmis, som Transportministeriet har lagt til grund for den samlede forundersøgelse. 

Dragør får stor nytte – og det bliver dyrt

Uheldigvis for Dragørs borgere og virksomhedsejere ligger de fleste af ejendommene i Dragør Kommune lavere end ejendommene i Tårnby, Hvidovre og Københavns kommuner, og derfor opnår ejendoms- og husejere i Dragør Kommune mere nytte end ejendomsejerne i de tre andre kommuner. Det betyder, at borgerne og erhvervsdrivende i Dragør Kommune skal betale uforholdsmæssigt meget for digebeskyttelsen set i forhold til de tre andre kommuner. 

I Transportministeriets overordnede rapport vurderes det, at stort set alle ejendomme i Dragør Kommune ligger i zone 1 (cirka i kote 3 og derunder, altså boliger tættest på vandet, som dermed får størst nytte).

Rapporten konkluderer, at en privat ejendomsejer i Dragør Kommune i »worst case« skal betale 289.100 kroner per 100 kvadratmeter grundplan. Har du et hus på eksempelvis 200 kvadratmeter i grundplan i Dragør Kommune, kan regningen blive tæt på 600.000 kroner. 

Er du ejer af en erhvervsejendom i Dragør Kommune, skal du for alvor åbne øjnene og interessere dig for flertallets beslutning om at blive i det statslige samarbejde. Det vurderes, at det samlede erhverv i Dragør Kommune skal bidrage med 136 millioner kroner til etablering af kystsikringen.

Da vi bor så tæt på havoverfladen i Dragør Kommune, skal vi betale cirka 12 procent (svarende til omkring 1,3 milliarder kroner NNV2024. Kilde: KPMG-rapport, side 83) af de samlede omkostninger af statens dige – selvom vores kommunes borgere kun udgør knap tre procent af de fire kommuners indbyggere. 

Forundersøgelsen underbygger, at man ikke fravælger nytteprincippet, og derfor er det klart for os, at Dragørs borgere og virksomheder kommer til at betale anseelige summer for kystbeskyttelsen i statslig regi, og at den statslige løsning tillige vil være meget svært påvirkelig for Dragørs borgere og virksomheder. Derfor er det ikke en attraktiv løsning for os. Selv ikke potentielle statslige bidrag kan ændre på, at Dragør Kommune har et helt andet behov end de tre andre kommuner og infrastrukturselskaberne. 

Hurtigere og billigere kystsikring 

Der findes dog en anden og hurtigere vej til stormflodsbeskyttelse af Dragørs borgere og virksomheder.

På liste T’s borgermøde om kystsikring i januar 2025 fremlagde liste T en finansieringsmodel, der er betydeligt mere gunstig for Dragørs borgere.

Liste T’s model tager udgangspunkt i, at Dragør Kommune finansierer hele løsningen, og modellen tager udgangspunkt i, at det er Dragør Kommunes eget projekt, der gennemføres hurtigst muligt. 

Med udgangspunkt i det nyligt afsluttede dispositionsforslag for etape 1 (Søvang, Sydvestpynten og Kongelunden) og udviklingsplanen for etape 2 (fra Søvang til og med Nordstranden) kan Dragør Kommune gennemføre et kystsikringsprojekt til i alt cirka 300 millioner kroner, og projektet kan realiseres inden år 2030.

Liste T foreslår, at Dragør Kommune selv finansierer projektet – potentielt suppleret med yderligere fondsmidler. 

Det eneste rigtige lige nu 

Det har taget staten omkring to et halv år at udarbejde de i alt cirka 1.000 sider, der beskriver deres forslag til stormflodssikring omkring København, herunder hvordan det kan realiseres, finansieres og organiseres. Det må siges ikke at være rar læsning for Dragørs borgere og virksomheder. 

Endvidere har vi ikke nævnt, at man i statens projekt kun har regnet udgifterne ud på en 100-årshændelse i 2075 i Dragør Kommune – den samme beskyttelse, som vi får i kommunens eget projekt. Dragørs eget projekt kan stå færdigt i år 2030, mens staten med deres projekt først forventer at være færdige i år 2060. 

Derfor skal vi melde klart ud: Vi gennemfører Dragør Kommunes eget projekt – inden år 2030 – og det kan gøres, uden at borgere og virksomheder bliver flået økonomisk. 

Med venlig hilsen 
Peter Læssøe
Medlem af kommunalbestyrelsen for liste T
Carsten Rohde
Institutleder og professor i regnskab og økonomistyring på Copenhagen Business School 


Økonomi – hvordan kan en kommunal finansiering se ud? 

Indeværende faktaboks beskriver en mulig 100 procent kommunal finansiering af Dragør Kommunes eget projekt.

Mulige begrænsninger udgøres blandt andet af den kommunale anlægsramme, den kommunale låneramme og lånebekendtgørelsen for kommunerne.

Det er vurderingen, at en kommunal finansiering af Dragør Kommunes kystsikringsprojekt vil have gode muligheder for dispensation, men projektet kan gennemføres uden. Det vil blot forlænge anlægsperioden med nogle få år. 

Etape 1 – Søvang, Sydvestpynten og Kongelunden 

Etape 1 – delstrækning (kilde: Dispositionsforslag – besluttet i KB den 27. feb. 2025)Anlægsomkostning
4 Søvang63.000.000
5 Sydvestpynten (fremskudt landskabsdige) + 6 Kongelunden49.000.000
Generelle omkostninger ca. 10%12.000.000
Subtotal124.000.000
Usikkerhed / korrektionstillæg (rådg. + myndighedhedsbeh.) + 50%62.000.000
Samlet estimeret anlægsomkostning for etape 1186.000.000
Finansieringen af anlægssum (vil ske i årene 2027–2029)
Finansiering via kommunalt driftsoverskud / 10 millioner kroner pr. år i to år
Finansiering via kassebeholdning100.000.000
Finansiering via Kommunekredit (30 årigt lån)33.500.000
Tilskud fra fonde og statens kystpulje52.500.000
Finansiering i alt186.000.000

Samlet set vil etape 1 koste cirka 186 millioner kroner (med udgangspunkt i et fremskudt landskabsdige ved TAMU). Det er nærmere beskrevet i det dispositionsforslag, som blev besluttet af kommunalbestyrelsen den 27. februar 2025.

Estimatet er meget konservativt og indeholder eksempelvis ingen potentielle indkomster fra modtagelse af overskudsjord. Estimatet er tillige meget robust i forhold til de forventede omkostninger til etablering af dige på strækning 5 og 6 (Sydvestpynten og Kongelunden). 

Finansiering af etape 1 

En del af finansieringen kan tilvejebringes gennem årlige driftsoverskud, men for at gøre finansieringen mere robust og enkel er dette fravalgt.

Vi foreslår, at finansieringen sker gennem træk på kassebeholdningen og finansiering gennem Kommunekredit. Da kommunens økonomiske politik angiver en målsætning for kommunens 365-dages-likviditet på 50 millioner kroner, og kommunen primo marts har cirka 153 millioner kroner i 365-dages-likviditet, foreslår vi, at cirka 100 millioner kroner af etape 1 finansieres af kassebeholdningen, og at cirka 33,5 millioner kroner lånefinansieres gennem Kommunekredit. De resterende cirka 53 millioner kroner er finansieret via støttetilsagn fra staten og Realdania. 

Etape 2 – Nord, Havnen og Sydstranden 

Etape 2 – delstrækning (primær kilde: Udviklingsplan august 2021)Anlægsomkostning
1 Nord (kilde: KB den 27.04. 2023 sag nr. 17 bilag 1 løsning B)30.000.000
2 Havnen (kilde: udviklingsplanen august 2021 Arkitema og Cowi)14.000.000
3 Sydstranden (kilde: udviklingsplanen august 2021 Arkitema og Cowi)19.000.000
Generelle omkostninger ca. 10%6.300.000
Subtotal69.300.000
Usikkerhed / korrektionstillæg (rådg. + myndighedhedsbeh.) + 50%34.700.000
Samlet estimeret anlægsomkostning for etape 2104.000.000
Finansieringen af anlægssum (vil ske i årene 2029–2031)
Finansiering via kommunalt driftsoverskud / 10 millioner kroner pr. år i to år20.000.000
Finansiering via kassebeholdning39.000.000
Finansiering via Kommunekredit (30 årigt lån)15.000.000
Tilskud fra statens kystpulje (Kystdirektoratet / december 2024)30.000.000
Finansiering i alt104.000.000

Samlet set vil etape 2 koste cirka 104 millioner kroner, hvis man tager udgangspunkt i samme forsigtighedsprincipper, som Arkitema og COWI har gjort i dispositionsforslaget for etape 1. Grundlaget for dette estimat er dog mere usikkert end for etape 1.

Etape 2 er beskrevet i den udviklingsplan, der blev udarbejdet og sendt i høring i efteråret 2021. Da estimaterne for etape 1 har været robuste i overgangen fra udviklingsplan til dispositionsforslag, så forudsætter vi, at dette også er tilfældet for etape 2. Da vi i etape 2 tager udgangspunkt i den indre sikring af havnen (uden en havneport), er det relevant at forudsætte, at estimatet er tilstrækkeligt robust. Estimaterne er tillige fremkommet med udgangspunkt i de analyser og estimater, som COWI har gennemført for delstrækning 1 på Nord. 

Finansiering af etape 2 

For at gennemføre etape 2 parallelt med etape 1 er det nødvendigt i årene 2029–2031 at sikre relevante driftsoverskud i kommunens økonomi. Vi foreslår, at finansieringen sker som en kombination af træk på kassebeholdningen, konkrete driftsoverskud og lånefinansiering – samt støttetilsagn fra staten. 

Den økonomiske konsekvens og påvirkning 

Kystsikringsprojektets påvirkning af kommunens økonomi
Forøgede udgifter til vedligeholdelse af diger / sektor 2 – forøget driftsomkostning4.000.000
Kystsikringens påvirkning af kommunens renteomkostning – i år et efter lånoptagelse1.247.456
Kystsikringens påvirkning af kommunens afdrag på lån – i år et efter lånoptagelse1.092.923
Samlet årlig likviditetspåvirkning for kommunen i år et efter lånoptagelse6.340.379

Konkret antager Arkitema og COWI, at kommunen skal bruge cirka fire millioner kroner om året på vedligeholdelse af kystsikringen (etape 1 og 2).

Hvis og såfremt at det lykkes hurtigt at realisere den samlede løsning for etape 1 og 2, vil kommunen sandsynligvis i de første mange år bruge færre midler end fire millioner kroner om året, men af forsigtighedsårsager bruges dette udgangspunkt. 

Samlet set lånefinansieres cirka 50 millioner kroner gennem Kommunekredit, og i ovenstående beregning tages udgangspunkt i et fast forrentet lån med en rente på 2,6231 procent over 30 år. Den samlede årlige likviditetseffekt i år et efter lånoptagelse vil da udgøre cirka 6,3 millioner kroner – heraf udgør cirka 5,3 millioner kroner driftspåvirkningen. 

Et kassetræk på cirka 100 millioner kroner til etape 1 vil medføre, at kommunens likviditetsberedskab vil falde til cirka 50 millioner kroner i løbet af implementeringsperioden – alt andet lige.

Kommunens driftsoverskud i årene 2025–2030 vil medføre en fortsat opbygning af kassebeholdningen, og afhængigt af den konkrete likviditetsbeholdning ved afslutningen af etape 1 skal den konkrete tidsplan for implementeringshastighed for etape 2 fastsættes. Dette skal sikre en fortsat overholdelse af den politiske målsætning om, at kommunen har en 365-dages-likviditet på 50 millioner kroner. 

Nuværende strukturel sammensætning af kommunens økonomi
Kommunes driftsoverskud skal som minimum dække følgende omkostninger: 
Afdrag på nuværende låneportefølje (udestående langfristet gæld = ca. 150 mio.kr.) p.a.12.500.000
Forventet årlig anlægsramme for Dragør Kommune (maksimal statlig anlægsramme)39.000.000
Forventet årlig styrkelse af likviditet8.500.000
Politisk målsætning for kommunens driftsoverskud60.000.000
Kommunens nuværende renteindtægter/udgifter
Renteudgifter på langfristet gæld (kilde: årsregnskab 2024)3.778.000
Renteindtægter på langfristede tilgodehavender (kilde: årsregnskab 2024)6.020.000
Netto renteoverskud p.a.2.242.000
Kommunens nuværende driftsresultater (årene 2023–2024 og forventet 2025)
Driftsresultat – regnskab 2023 (kilde: årsregnskab 2023)59.638.000
Resultat af ordinær driftsvirksomhed 2024 (kilde: »Regnskabspublikation 2024« på KB den 23.04. 2025)136.522.000
Forventet driftsresultat 2025 (kilde: »Månedsopfølgning februar 2025«)89.507.000

Dragør Kommunes økonomi er stabil, og kommunen genererer lige nu et markant driftsoverskud.

Den økonomiske målsætning er, at kommunen skal levere cirka 60 milioner kroner i driftsoverskud. Disse 60 millioner kroner medfører, at kommunen kan anlægge og vedligeholde veje, bygninger og ikke mindst kystsikringsanlæg for cirka 39 millioner kroner om året.

Derudover har kommunen låneafdragsforpligtelser for cirka 12,5 millioner kroner om året. Det betyder, at kommunen ved et driftsoverskud på cirka 60 millioner kroner om året kan tilføre kassen cirka otte en halv million kroner om året.

Som det fremgår, vil en kommunalt finansieret kystsikring medføre, at kommunen skal bruge cirka fire millioner kroner til vedligeholdelse og cirka 1,3 millioner kroner i renteudgifter yderligere. Selv med denne forøgelse vil Dragør Kommune øge kassebeholdningen ved et driftsoverskud på 60 millioner kroner. 

Derfor er det muligt for Dragør Kommune selv at finansiere kystsikringen. Dragør Kommune kan med den nuværende økonomiske struktur uden problemer selv finansiere kystsikringen frem til år 2075. 

Som det også fremgår, er kommunens driftsoverskud i 2024 på cirka 136,5 millioner kroner, og derfor er der markant luft i kommunens økonomi netop nu, og der er også udsigt til markant driftsoverskud i 2025. 

Deltag i den lokale debat

Har du en kommentar til et indlæg – eller noget helt andet på hjertet, som du vil dele med resten af lokalsamfundet, så send dit indlæg til Dragør Nyt på redaktion@dragoer-nyt.dk

Fik du læst?