Står regeringens klimaaftale fra 2022 ved magt? Er det stadig planen at udfase gas som privat boligopvarmning i 2035? Og hvem er biogassen tiltænkt?
Det har Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup (C), sammen med ti andre borgmestre ad flere omgange forsøgt at få klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) til at forholde sig til. Derudover har Dragørs kommunalbestyrelse for en uge siden sendt et brev til regeringen med samme spørgsmål.
Lars Aagaard har nu svaret de 11 borgmestre i et nyt brev, men han giver ingen konkrete svar – og hans ord kan tolkes på flere måder. Sådan lyder det fra borgmester Kenneth Gøtterup (C):
»Det er jo et klassisk svar fra ministeren, hvor man kan tolke det, som man vil.«
Ny rapport på vej?
I sit brev til Kenneth Gøtterup og de andre borgmestre roser Lars Aagaard kommunerne for deres arbejde med at planlægge og udrulle fjernvarme.
»Jeg vil gerne igen takke for den store indsats inden for varmeplanlægning og arbejdet med at udfase gasfyr i danske hjem, der har været i kommunerne. Både jeres og andre kommuners målrettede indsats med varmeplanlægning bidrager til den grønne omstilling af varmesektoren, som er central for den danske grønne omstilling,« lyder det blandt andet fra ministeren.
Han fremhæver, at antallet af husholdninger med gas til opvarmning hele tiden falder, og at:
»Det tydeliggør, at den grønne omstilling af varmesektoren er godt i gang, og at tusindvis af gasfyr hvert år erstattes til fordel for løsninger som fjernvarme og varmepumper.«
Ministeren genbekræfter dog ikke klimaaftalen fra 2022 og beskriver dermed heller ikke konkret, om det står ved magt, at gas skal udfases til privat boligopvarmning, eller hvornår det i så fald skulle ske.
I stedet tyder hans ord på, at en ny rapport eller analyse kan være på vej:
»Regeringen arbejder på mulige modeller for en planlagt tilpasning af gassystemet. Det er et område, der har helt konkret betydning for den enkelte borgers hjem, varmeløsning og økonomi. Samtidig er det danske gassystem fortsat en vigtig del af vores energiinfrastruktur og forventes at være det i en lang årrække. Derfor er det centralt for regeringen, at der foreligger et veloplyst og velunderbygget beslutningsgrundlag, som blandt andet belyser omkostninger for husholdninger og virksomheder,« skriver han.
Gasdøren kan tolkes som åben eller lukket
Af Flemming Blønd fra Sydamagerlisten tolkes ministerens ord som, at der ikke bliver lukket for gassen.
»Vores borgmester har i arbejdet med at udrulle fjernvarmen i Dragør ønsket regeringens svar på, hvornår der lukkes for gassen. Det har vi nu fået svar på. Der bliver ikke lukket for gassen,« skriver Flemming Blønd i Facebook-gruppen »Vores Dragør« med en henvisning til brevet.
Kenneth Gøtterup har dog en anden fortolkning.
»Jeg bider mærke i, at ministeren skriver, at det er vigtigt med grøn omstilling, og at det er positivt, at antallet af husholdninger med gas til opvarmning falder. Når der samtidig på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets hjemmeside står, at der er en politisk ambition om at udfase gas som rumopvarmning – og man kobler det til, hvad Venstres formand faktisk også sagde i forrige uge, at det kun er i landdistrikter, at det er på tale ikke at udfase gassen – så lægger jeg jo til grund, at arbejdet med at udrulle fjernvarmen og udfase gas til privat boligopvarmning skal fortsætte,« siger han.
På Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets hjemmeside står der da også stadig helt præcist:
»Udfasningen af naturgas- og oliefyr spiller en vigtig rolle i at opfylde Danmarks ambitiøse klimamål. Med ‘Klimaaftale om grøn strøm og varme’ (fra 2022, red.) er der sat en politisk ambition om, at der i 2035 ikke skal anvendes gas til rumvarme, samt at det danske forbrug af ledningsgas senest i 2030 skal være 100 procent forsynet med grøn gas. Ambitionen er, at fjernvarme skal udrulles inden 2028 i de områder, hvor det giver mening.«
Forvirringen er konstant
Samtidig medgiver Kenneth Gøtterup, at det er svært ikke at blive forvirret, når der i ministerens nye brev er formuleringer som »det danske gassystem er fortsat en vigtig del af vores energiinfrastruktur og forventes at være det i en lang årrække«.
»Igen præsterer regeringen og ministeren at komme med et svar, som kun skaber usikkerhed. Vi har jo sendt et særskilt brev fra Dragør Kommune til regeringen, og det må vi formode, at vi meget snart får et svar på. Så må vi jo se, om de kommer med en tydelig udmelding om, at de står ved aftalen fra 2022,« siger Dragørs borgmester.
Dragør Nyt har forsøgt at få en uddybende kommentar fra minister Lars Aagaard til hans brev, og om der er en ny rapport eller analyse på vej. Men han er ikke vendt tilbage på avisens henvendelse.
Læs ministerens brev her:
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaards svar til borgmestrene i Dragør, Vejen, Tårnby, Odense, Nordfyns, Hedensted, Stevns, Varde, Køge, Næstved, Esbjerg, Gribskov og Slagelse Kommune.
Svar på brev vedrørende opfølgning på brev om udfasning af gas i rumvarme
Kære borgmestre
Tak for jeres opfølgende henvendelse. Jeg vil gerne igen takke for den store indsats inden for varmeplanlægning og arbejdet med at udfase gasfyr i danske hjem, der har været i kommunerne.
Både jeres og andre kommuners målrettede indsats med varmeplanlægning bidrager til den grønne omstilling af varmesektoren, som er central for den danske grønne omstilling.
Det skønnes med ‘Klimastatus og -fremskrivning 2025’, at antallet af husholdninger med gas til opvarmning falder fra 350.000 i 2024 til knap 120.000 i 2035. Det tydeliggør, at den grønne omstilling af varmesektoren er godt i gang, og at tusindvis af gasfyr hvert år erstattes til fordel for løsninger som fjernvarme og varmepumper.
Regeringen arbejder på mulige modeller for en planlagt tilpasning af gassystemet. Det er et område, der har helt konkret betydning for den enkelte borgers hjem, varmeløsning og økonomi. Samtidig er det danske gassystem fortsat en vigtig del af vores energiinfrastruktur og forventes at være det i en lang årrække.
Derfor er det centralt for regeringen, at der foreligger et veloplyst og velunderbygget beslutningsgrundlag, som blandt andet belyser omkostninger for husholdninger og virksomheder. Dertil er det afgørende, at udviklingen giver mening både klimamæssigt, samfundsøkonomisk og for de enkelte borgere.
