Med tre medlemmers nedlæggelse af deres hverv og en suppleant, der ikke ønsker at indtræde, er Dragørs handicapråd reelt blevet nedlagt. Det blev en realitet ved et møde mandag den 19. maj.
Og selv om formanden Jeanet Barth forlader sin post, fordi hun er flyttet fra kommunen, ville hun sandsynligvis have nedlagt sit hverv uanset. Hun giver dårligt samarbejde med politikere og embedsværk i kommunen skylden for, at det er gået så galt:
»Man sidder i rådet som frivillig, fordi man håber, at man kan gøre en forskel. Men når man gang på gang oplever at blive slået tilbage til start, bliver det for meget.«
Det er lovbestemt, at landets kommuner skal have et handicapråd. Rådet skal vejlede kommunen i alle lokalpolitiske spørgsmål, der kan vedrøre folk med handicap. Men Jeanet Barth har ikke haft oplevelsen af, at der er blevet lyttet. Hun nævner en diskussion om ledelinjen, der kan hjælpe svagtseende gennem Dragør by, som et eksempel.
»Da vi italesatte, at udeserveringen kom for tæt på ledelinjen, fik vi at vide, at det var en bagatel. Men det er ikke en bagatel, hvis ikke man kan se, eller slingrer, når man går,« siger hun.
Bibliotek og svømmehal
De afgående medlemmer peger på både store og små anstødssten i samarbejdet med kommunen. En af de helt store er Dragør Bibliotek, som efter lukningen af filialen i Hollænderhallen for et par år siden er kommunens eneste bibliotek.
Biblioteket på Vestgrønningen er ganske vist ved at blive renoveret for et større beløb, blandt andet med handicaplift og handicaptoilet. Men der er endnu ikke sikret adgang for kørestolsbrugere og andre med fysiske funktionsnedsættelser.
»Vi har ikke ønsket at lægge navn til, at man bruger hundredtusindvis af kroner på at gøre biblioteket handicapvenligt, når vi allerede havde biblioteket i Hollænderhallen, der var indrettet til handicappede. Nu er vi et sted, hvor man laver en lift inde på biblioteket og vil bruge penge på et handicaptoilet, inden man har gjort det muligt overhovedet at komme ind med en kørestol. Det er ikke rimeligt, når vi havde et fungerende bibliotek og lever i en kommune, hvor de ældre for eksempel selv skal betale for robotstøvsugere, og der også mangler penge inden for blandt andet børn- og ungeområdet,« siger Stig Neuman Petersen, der også forlod rådet den 19. maj.
»Jeg kan sagtens se, at man kan nøjes med et bibliotek. Men jeg kan ikke forstå, at man så lukkede det, der var handicapvenligt,« tilføjer han.
Også svømmehallen har vakt frustration og vrede gennem årene. De afgående medlemmer mener, at hallen fra begyndelsen blev indrettet forkert, så handicappede ikke havde tilstrækkelig let adgang til bassinerne. Den slags kan være dyrt at ændre på, men også sager med mindre udgifter har givet store kampe mellem rådets repræsentanter for handicaporganisationerne og repræsentanterne fra Dragør Kommune.
»Vi oplever ikke at blive taget alvorligt. Det har for eksempel taget os to år at få sat to håndtag op i handicap- og familieomklædningen i svømmehallen,« siger Tonny Bengtsson, der også er trådt tilbage. Han vurderer, at der er tale om en udgift på et par hundrede kroner. Tilsvarende har det også taget lang tid at få monteret et ekstra bræt på omklædningens bænke, så de er lettere at sidde på for folk med funktionsnedsættelse.
Følelsen af ikke at blive taget alvorligt går igen hos de tre nu tidligere medlemmer.
»Jeg vil ikke mere. Det tærer alt for meget på en, når alt er en kamp,« siger Tonny Bengtsson.
»Det er rædselsfuldt. Simpelthen rædselsfuldt. Men vi har i Danske Handicaporganisationer i Dragør besluttet os for, at vi bedre kan løse opgaven ved at være aktive som organisation end i Handicaprådet,« supplerer Jeanet Barth, mens Stig Neuman Petersen udtrykker skuffelse over det, han oplever som mangel på samarbejde.
»Jeg vil gerne gøre en forskel, og det synes jeg ikke, jeg kan gøre i handicaprådet,« siger han.
Jeanet Barth og Tonny Bengtsson er datter og far, men udmeldingen den 19. maj var ikke en koordineret aktion, understreger de to. Frustrationen over det, de ser som manglende gennemslagskraft i rådets arbejde, deler de dog.
»Man vælger at se bort fra både handicapkonventionen og handicappolitikkens principper om lige adgang for alle. Jeg synes, at det er forfærdeligt, at man udelukker handicappede fra at være en del af byens fællesskab,« siger Jeanet Barth.
Politikere ærgrer sig
Handicaprådet er delt mellem repræsentanter fra handicaporganisationerne – hvoraf tre nu har trukket sig – og repræsentanter fra Dragørs embedsværk og kommunalbestyrelsen.
Venstrekvinden Helle Barth – der deler efternavn med Jeanet Barth, fordi sidstnævnte er gift med førstnævntes bror – erkender, at samarbejdet i rådet ikke har været konfliktløst.
»Vi har gjort, hvad vi kunne. Handicaprådet er rådgivende, og hvis man ikke ser i samme retning, kan der komme konflikter,« siger hun.
»Men vi er ikke interesserede i at have en svømmehal, der er ekskluderende, og vi har også ændret nogle af de ting, der blev nævnt under vores gåtur sammen i den gamle by. Andre står på en liste, der kan tages i bidder, efterhånden som vi har råd til det. Så jeg synes, at vi har været imødekommende og lyttende, men der kan opstå frustrationer, når tingene ikke foregår i det tempo, som nogen ønsker.«
Socialdemokratiets Nicolaj Bertel Riber er næstformand i rådet. Han var ikke med til mødet, hvor de tre medlemmer trak sig. Han er overrasket over, at det er kommet så vidt, selv om han også har oplevet diskussioner.
»Vi har arbejdet rigtig meget med at finde den gode samarbejdsform. Det har jeg lagt stor energi i, men det er åbenbart ikke nok. Det er jeg rigtig ærgerlig over,« siger han og peger på biblioteket som et område, der har givet mange uenigheder.
»Det har været genstand for stor debat i rådet, og selv om vi har prøvet at imødekomme udfordringerne, kan og vil jeg ikke tage oplevelsen af, hvordan Jeanet og de andre har oplevet det, fra dem.«
Han opfordrer til, at der findes konstruktive løsninger, så Dragør kan få et blivende handicapråd.
»Vi oplever et setback nu, så vi er nødt til at skifte gear og finde ud af, hvad vi kan. Vi skal se, om måden, vi har gjort det hidtil, er den rigtige,« siger han.
Et medlem tilbage
Handicaprådets fjerde medlem fra handicaporganisationerne, Britt Helen Krogh, var ikke til stede på mødet, hvor hendes tre rådskollegaer forlod posten.
Hun forstår deres udgangspunkt, men ser også en fremtid for Handicaprådet.
»Jeg ville have fulgt de andre, hvis jeg havde været der. Men jeg vil også gerne arbejde for, at rådet fortsat skal eksistere på andre vilkår,« siger hun.
»Men jeg oplever også, at vi ikke bliver hørt. Jeg har længe haft følelsen af, at der sidder nogle konger og så vi andre, og at det er lige meget med os.«
