Dragør Fjernvarme hilser økonomitjek velkomment

»Dragør Kommune iværksætter et kvalitetstjek af fjernvarmeprojektets økonomi.« Sådan lød det i en pressemeddelelse fra kommunen fredag den 26. maj. Og borgmester Kenneth Gøtterup (C) begrundede det med, at direktionen i Dragør Fjernvarme mundtligt over for Dragør Kommunes administration har luftet en bekymring for, om likviditeten i selskabet kan være bæredygtig hele vejen igennem udrulningen af fjernvarmeprojektet i Dragør.

Dragør Nyt har derfor talt med Raymond Skaarup, direktør i Dragør Fjernvarme (som er et datterselskab under Tårnby Forsyning) for at spørge ind til, hvad det er for bekymringer, der er luftet – og hvorfor de kommer netop nu.

Hvad er det konkret for en bekymring for økonomien, I har udtrykt over for Dragør Kommune?

»Der foregår jo løbende en dialog om projektet mellem fjernvarmeselskabet og kommunen. Det er i denne dialog, vi har rejst bekymringen, at nu hvor der aktuelt ikke er opnået 65 procents bindende aftaler til fjernvarmeprojektet, skal vi huske at passe på økonomien i det. Blandt andet har vi ventet på, at vi kan afdrage lån over 45 år frem for over 30 år, og at den ændring så endnu ikke er kommet. Det har betydning for økonomien i projektet, hvis vi ikke når op på 65 procents tilslutning,« siger Raymond Skaarup.

Men hvorfor lufter I den bekymring nu? Og er den ikke irrelevant, når Dragør Kommune alligevel har besluttet, at hvis der ikke opnås 65 procents tilslutning til fjernvarmeprojektet, bliver det slet ikke til noget, for så er det ikke økonomisk rentabelt?

»Vi har en klar forventning om, at den ændring kommer, men lige nu afventer vi økonomitjekket,« siger Raymond Skaarup.

Det vil altså sige, at hvis der er 65 procents tilslutning til fjernvarmeprojektet, så er det ikke afgørende, om lån kan afdrages på 30 eller 45 år?

»Nej, med 65 procents tilslutning er vi ikke bekymrede for økonomien. Projektet vil stadig kræve, at tilslutningen bliver ved med at stige, men det viser erfaringen fra alle andre fjernvarmeprojekter, at det vil den gøre på 10–15 år,« lyder det fra Raymond Skaarup.

Men igen, hvorfor er en bekymring for og et tjek af økonomien nødvendig, hvis problemerne først opstår, hvis der ikke er tilslutning nok, for så udrulles projektet jo ikke?

»Vi hilser økonomitjekket velkomment. Hvis kommunalbestyrelsen er bekymret for noget, er det klart, at det skal undersøges,« siger Raymond Skaarup.

Hvordan skal man som borger tolke det anderledes, end at I også sidder og laver beregninger for, om fjernvarmeudrulningen alligevel kan blive rentabel, selvom der ikke opnås 65 procents tilslutning?

»Det gør vi ikke. Vi afventer økonomitjekket,« siger Raymond Skaarup.

Når man hører om bekymringer for økonomien i fjernvarmeprojektet, er det svært ikke at komme til at tænke på Odsherred-sagen. Kan Dragør Kommune stadig nå at opleve en lignende gældssituation?

»En Odsherred-sag kan ikke ske her. I Dragør har kommunen været ansvarlig og besluttet, at ingen går i gang, før den tilstrækkelige tilslutning er der,« siger Raymond Skaarup.

Han forklarer, at siden projektet blev godkendt i 2023, er alt blevet regnet igennem flere gange. Blandt andet har eksterne konsulentvirksomheder lavet følsomhedsvurderinger, når man har konstateret prisstigninger på anlægsdelen.

»Så vi glæder os over, at resultatet af det nye økonomitjek laves hurtigt, så bekymringerne kan blive lagt ned,« lyder det fra forsyningsdirektøren.

Dragør Fjernvarme fortsætter derfor også ufortrødent med deres kampagne for at få flere til at melde sig til fjernvarmen frem mod den 30. juni.

Skal man være bekymret for økonomien i Tårnby Forsyning, hvis det ender med, at der ikke er nok tilslutning til fjernvarmen i Dragør?

»Nej. For det første er der vandtætte skotter mellem økonomien i Dragør Fjernvarme og Tårnby Forsyning. Vi har brugt mange ressourcer på kampagnen i Dragør, men vi har ikke ansat folk, som vi så vil skulle fyre. Der vil først blive ansat ekstra folk i Dragør Fjernvarme, hvis projektet bliver til noget. Så vi har haft et eksternt bureau på, men ellers har vores folk – blandt andet kundeservice og kommunikationsfolk – bare løbet stærkere,« siger Raymond Skaarup.