
Allerede fra åbningsstunden klokken 10 var der pænt med gæster på Dragør Marked torsdag.
Parkeringsvagterne havde travlt med at kradse penge ind og anvise pladser på græsmarkerne til den stadige strøm af biler, der endog dannede mindre køer. Og mens en del af kræmmerne, ølsælgerne og de, der faldbyder alt fra telefonabonnementer over pudsemidler og til massagestole stadig var ved at sætte op, begyndte nysgerrige øjne og fingre at glide over varerne i boderne.
Især småbørnsfamilier fyldte godt i formiddagstimerne – og kaffeboderne kunne nok notere bedre omsætning end ølboderne. Sidstnævnte får nok nok revanche henover de kommende aftener, når der vanen tro er koncerter i det store telt.
Markedet fortsætter frem til søndag aften.
Læs mere om årets Dragør Marked:
Gamle kendinge besøger markedspladsen
Med hele fire dage til rådighed er der gode muligheder for både at opleve og genopleve årets Dragør Marked på…
Den syngende murer siger farvel til Dragør Marked
Toni Bergenhammer har været et fast indslag på koncertscenen i 12 år – men årets marked bliver hans sidste….








