Det blev en våd slutning på Dragør Marked – og det kunne mærkes på den noget matte stemningen på pladsen søndag eftermiddag, hvor boderne relativt hurtigt lukkede ned, efter at de mørke skyer bekræftede de trusler om regn, de havde luftet store dele af dagen.
Parkeringspladsen på græsmarken ved Fælledvej stod efterhånden næsten tom for biler – og den smule liv, der var, skulle hovedsageligt findes i det store telt til årets sidste koncert på markedet.
Her fik Lune Carlsen lov til at lukke ballet med sine Kim Larsen-covernumre.
De i omegnen af halvanden hundrede fremmødte fyldte ikke meget i det store telt, men Kim Larsen-kopisten formåede alligevel at få skabt et positivt rum ved hjælp af både de klassiske sange og sin evne til at kommunikere effektivt og levende med sit publikum.
At der var dejligt nemt adgang til de to barer gjorde selvfølgelig også sit for at løfte stemningen.








