Da Dragør Fort fra 1912–1914 blev anlagt som et søfort tæt ved Dragør by og havn, blev udsynet fra lodsbygningen begrænset. Dragør Lodseri så sig derfor nødsaget til at opføre et lodstårn, så der var udsyn til farvandet bag Dragør Fort.
Bygningen af lodstårnet skabte røre i den lille by, for det passede på ingen måde til byens udseende og blev af mange betragtet som en skændsel.
Omkring 1960 havde Dragør Lodseri planer om at fjerne det gamle lodstårn fra havnen. Lodserne brugte ikke længere tårnet til at holde udkig efter skibe, der havde behov for assistance fra lodserne. Radiokommunikation havde overtaget udkigsmandens opgave, og nu var tårnet i temmelig dårlig stand.
Det skabte røre i befolkningen, som efterhånden havde taget lodstårnet til sig og betragtede det som byens vartegn.
En kreds af Dragør-borgere satte sig i spidsen for en indsamling for at redde lodstårnet, og det lykkedes at skaffe tilstrækkelige midler til at sætte tårnet i stand.
Den 19. august 1960 overdrog indsamlingskomitéen det nyrestaurerede tårn til Dragør Kommune med en klausul om, at lodstårnet i de næste 50 år skulle vedligeholdes af kommunen.
I dag er lodstårnet af alle at betragte som byens vartegn.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Dragør og færgen
I 1960 blev der efter nogen tumult etableret en færgerute mellem Dragør og den svenske by Limhamn. Der var mange protester mod færgeforbindelsen, som mange mente ville ødelægge Dragør og byens idyl.
Men færgen blev en stor succes, og havnen måtte udvides med en større færgehavn med plads til mange ventende biler.
Da færgefarten 40 år senere var på sit højeste, åbnede Øresundsbron i år 2000 som en fast forbindelse mellem Amager og Skåne.
Kort forinden i efteråret 1999 ophørte færgetrafikken, og det skabte store frustrationer og bekymringer for byens handelsliv og fremtid.
Byen overlevede, og i dag er tiden med færgetrafikken en del af Dragørs kulturarv med færgehavn og svenskehandel.
Færgehavnen anvendes blandt andet af Dragør Lodseri, og den gamle færgeterminal skal bevares. Den var ellers planlagt til nedrivning for at give et bedre udsyn til Peberholm, men nu kan vi glæde os over en historisk bygning fra færgernes tid, som i en årrække har lagt domicil til Café Espersen, og fortsat vil gøre det.
Dragør og Gåserepublikken
Et andet eksempel på kulturarv, som har fået fast grund under fødderne, er Gåserepublikken. Den har gennem tiden været udsat for kritik, men er i dag en attraktion, som er til stor glæde for byens borgere og byens historiske rødder.
Ovenstående er eksempler på attraktioner, som tiden har gjort til en del af byens historie, og som byen har taget til sig.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Dragør og »Den Store Havfrue«
Og så kommer vi til havfruen – eller rettere »Den Store Havfrue«.
»Den Store Havfrue« er en 14 tons tung og fire meter høj granitskulptur bestilt af Peter Bech. Den blev i 2006 rejst på Langelinjekajen og blev i 2018 flyttet til Dragør Fort, hvor den blev opstillet med udsyn til havet.
Opsætningen af havfruen og hendes to tvillingedøtre skabte stor debat i byen og blev et politisk varmt emne, hvor smagsdommere fik frit afløb for deres synspunkter.
Syv år senere er havfruen atter til debat, fordi Kulturarvstyrelsen har ønsket den fjernet fra det fortidsmindefredede fort.
Men hvad siger byen og dens borgere?
»Den Lille Havfrue« på Langelinie er fra 1913, og den er blevet verdensberømt på grund af H.C. Andersens eventyr.
Der er i øvrigt opsat en anden havfrue ved Dahlerups Pakhus, som er udført af Bjørn Nørgaard. Den hedder »Den Genmodificerede Havfrue«. (En del af kunstværket »Det Genmodificerede Paradis«, som ligger i København, red.) Kan man lide moderne, forvredne skulpturer, er det måske sagen. Den er udført af en professor, så måske er det ægte kunst?
Også Helsingør har fået en havfrue med navnet »Han« (udført af kunstnerne Elmgreen & Dragsets, red.). Den mandlige havfrue slænger sig på en sten i samme position som den lille havfrue.
Alle disse tre havfruer ud til Øresund har været udsat for debat, men alle står nu som en del af kulturarven.
»Den Store Havfrue« er af Peter Bech, som er bosiddende i Havfruehuset på Kongevejen, tilbudt frit og kvit til Dragør til en anden placering på havnen, og det tilbud bør byen efter min mening tage til sig på en positiv måde i samme ånd, som den er tilbudt.
København har »Den Lille Havfrue«, men Dragør har »Den Store Havfrue«.
Dét er en pointe, som bør indgå i overvejelserne.
Med venlig hilsen
Claus Ehlers
