I Dragør og Tårnby bliver fjernvarmen rullet ud med varme håndtryk og glade ansigter.
Både borgmestre og bestyrelsesformænd i forsyningsselskaberne taler begejstret om den nye abonnementsmodel:
»Tryghed«, »ingen startomkostninger« og »nemt for borgerne«.
Det lyder næsten for godt til at være … billigt.
Hvad koster det egentlig?
Vi taler her udelukkende om husinstallationer – altså fjernvarmeanlægget inde i boligen, som husejeren kan vælge at få på abonnement.
Ifølge fjernvarmeselskabet er levetiden 25 år, og man skal betale 3.500 kroner om året. Det giver en samlet regning på 87.500 kroner over perioden.
Men hvad koster det fjernvarmeselskabet?
Ifølge kendte beregninger har selskabet en installationsomkostning på omkring 30.000 kroner per bolig.
I en rapport fra ingeniørfirmaet COWI, som både Dragør og Tårnby Forsyning samt kommunalbestyrelserne har godkendt og selv henviser til, estimeres service og vedligeholdelse til at koste 427 kroner om året. Det giver i alt cirka 11.000 kroner over de 25 år.
Så 30.000 kroner for installation plus 11.000 kroner i service giver 41.000 kroner i reelle omkostninger. Men husejeren betaler 87.500 kroner i abonnement for selve husinstallationen.
Et hurtigt regnestykke viser (87.500 kroner minus 41.000 kroner), at der er 46.500 kroner i overskud per kunde.
Hvis abonnementsmodellen bliver en succes, hvilket forsyningensselskabets bestyrelsesformand håber på, og 10.000 borgere i Tårnby og Dragør hopper med, taler vi om 875 millioner kroner i indtægter. De samlede reelle udgifter til husinstallationerne vil være cirka 410 millioner kroner.
Det efterlader os med det store spørgsmål: Hvor er de sidste 465 millioner kroner?
Er de forsvundet ned i rørene? Bliver de brugt på ekstra varme hænder? Eller står de bare og luner sig i fjernvarmeværkets kasse – klar til en regnvåd dag?
Vi har jo fået at vide, at fjernvarme skal »hvile i sig selv«. Det er det smukke ved modellen – ingen profit, bare sund fornuft og varme radiatorer.
Men når man opkræver mere end det dobbelte af de faktiske omkostninger, så hviler noget ikke. I hvert fald ikke roligt.
Når man spørger fjernvarmeselskaberne, lyder svaret noget i retning af »risiko«, »reparationer« og »løbende eftersyn«. Men igen viser COWI’s beregninger, at serviceudgifterne er ganske lave – og husejeren har jo ikke frit værkstedsvalg. Det er fjernvarmeselskabet selv, der bestemmer, hvornår og hvordan der skal skrues.
Så kære Dragør og Tårnby Forsyning. Bare et spørgsmål:
Hvor er de sidste 465 millioner kroner? Og hvem har egentlig glæde af dem?
Er det borgerne? Eller er abonnementsmodellen i virkeligheden bare en ny måde at tage sig betalt for det, som burde være en del af en gennemsigtig og fair varmeforsyning?
Vi beder ikke om gratis varme – bare lidt varme tal. Og gerne nogle, der kan tåle at stå frem i dagslyset.
Hvem sagde Sanjay Shah?
Med venlig hilsen
Frank Jensen
Indehaver af Finlow VVS A/S og Vice Oldermand i Københavns Blikkenslager- og VVS Laug (brancheforening for autoriserede VVS-installatører i København)
