Risikerer jeg kæmperegning for forsyningsledning?

Line Wulff er stor tilhænger af fjernvarme. Alligevel har hun endnu ikke tilmeldt sig, for hun frygter at stå med en kæmperegning for sin stikledning og oplever ikke, at hun har fået klare svar fra Dragør Fjernvarme.

»For at fjernvarmen kan komme ind i den enkelte bolig, skal der graves en stikledning fra vejskel til facadevæg og frem til placering af kundeventiler på hver matrikel. Denne engangsudgift betaler man som privatkunde selv for. Prisen er 1.250 kroner per løbende påbegyndt meter fra skel til kundeventiler i ejendommen – typisk ved facadeflade – afhængig af individuelle forhold. Dog betales der maksimalt for 25 meter.«

Sådan står der på Tårnby Forsynings hjemmeside om prisen for at blive tilsluttet fjernvarme i Dragør. Og det lyder sådan set meget klart: Du skal betale for etableringen af stikledningen fra dit fjernvarmeanlæg og ud til hovedledningen, men kan maksimalt komme til at betale for 25 meter, hvilket svarer til 31.250 kroner.

Men Line Wulff, der bor i en lille grundejerforening på Møllegade, er kommet meget i tvivl om, hvordan reglerne skal tolkes. Og da hun ikke oplever, at hun har kunnet få et tydeligt svar fra Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarme, ved hun ikke, om hun nu tør underskrive.

»Jeg er meget pro fjernvarme. Af mange forskellige årsager synes jeg, at det er den helt rigtige løsning. Men jeg er simpelthen bange for at kunne ende med at stå alene med en regning på en halv million kroner,« forklarer hun.

Hvem betaler for fællesarealet?

Hendes store tvivl handler om, at hun ikke er sikker på, om det også gælder for hende, når der står, at man maksimalt kan komme til at betale for 25 meter stikledning. For godt nok er der kun tre til fire meter fra hendes husvæg og ud til skellet på hendes private grund, men derfra og hen til skellet til en offentlig vej er hun blevet oplyst, at der skal nedgraves cirka 80 meter forsyningsledning – som stikledninger til de enkelte boliger skal tilsluttes. De cirka 80 meter forsyningsledning skal nedgraves på det fællesareal, som hendes grundejerforening ejer.

»Når jeg har spurgt til det, får jeg at vide, at udgiften til stikledningen, der løber fra mit skel og hen til skellet til offentlig vej, pålægges grundejerforeningen. Men grundejerforeningen er også mig. Vi er kun ni grundejere i foreningen, men skal vi så deles om den udgift? Og hvis alle ikke tilmelder sig, hvad gør vi så? Hvis jeg for eksempel er den eneste, der sætter en endelig underskrift på fjernvarme, hænger jeg så alene på den regning? Det gør mig da vildt bange for at havne i en situation, jeg ikke kan magte,« siger Line Wulff.

Kan ikke tvinge sine naboer

Hun og hendes naboer har haft besøg af en rådgiver fra Dragør Fjernvarme, der anslog, at rørarbejdet på stikledninger til ni boliger på en ejendom som deres i alt vil løbe op i godt en halv million kroner. Og det er altså denne store udgift, hun frygter at komme til at hænge på alene, hvis hun skulle ende med at være den eneste i foreningen, som skriver under på fjernvarme.

»Det er jo op til hver enkelt, om de vil tilmelde sig fjernvarme eller ej. Og selvom vi kan sidde og give hinanden håndslag på, at vi alle tilmelder os, så kan jeg jo ikke gøre noget, hvis nogle vælger at lade være. Det står jo alle frit for,« forklarer Line Wulff.

Hun fortæller, at Dragør Fjernvarme også har nævnt, at en løsning kan være at føre en hovedledning fra offentlig vej og op til det mest egnede hus i grundejerforeningen, og så kan man installere en fælles fjernvarmeunit, som alle så kan blive tilsluttet og dele udgiften til. Men denne løsning kræver også, at der er 100 procents enighed om, at alle vil have fjernvarme.

Line Wulff forklarer også, at hun har forespurgt Dragør Fjernvarme om muligheden for, at hun og hendes otte naboer kan få en særaftale, hvor de underskriver med forbehold. Således at deres underskrift ikke kan trækkes tilbage – men at den først er gældende, når alle ni – eller en vis procentdel af – ejere har underskrevet. Det har hun ikke modtaget et konkret svar på.

Oplever ærgerlig sagsbehandling

»I det hele taget har min oplevelse af Dragør Fjernvarme været, at de har været utrolig langsomme til at svare på mine henvendelser. Der er gået flere måneder med det her nu. Og jeg synes også, at når de endelig svarer, så lader det til, at de slet ikke har læst mine spørgsmål – det er i hvert fald ikke dem, de forholder sig til. Så hele situationen er bare superærgerlig. Hvem passer på mig? Jeg har ikke råd til at skrive under og pludselig skulle betale for det hele,« lyder det fra Line Wulff.

Forelagt kritikken svarer Dragør Fjernvarme i en e-mail til Dragør Nyt:

»Vi får rigtige mange henvendelser fra boligejere i Dragør, og vores oplevelse er, at boligejerne får svar på de spørgsmål, de stiller. Der kan dog være særlige henvendelser med meget specifikke spørgsmål, som kræver, at vi internt undersøger nærmere og får afklaret nogle ting. Ligesom der er ting, vi ikke kan svare på, før projektet er sat i værk.«

Grundejerforening skal afklare fordeling

Line Wulff mener, at andre må stå i samme situation som hende. For fleres vedkommende er der et fællesareal mellem skellet på deres private grund og skellet til offentlig vej. Og her er spørgsmålet så: Hvem skal betale for den del af stikledningen, der ikke går på privat grund, men på en fælles grundejergrund?

Det spørgsmål har Dragør Nyt stillet videre til Dragør Fjernvarme, og her er svaret klart: Det er grundejerforeningen, der skal betale for stikledningen fra vejskellet til offentlig vej og hen til der, hvor de enkelte boliger kan kobles på.

»I de tilfælde, hvor et antal boliger er beliggende på en fælles matrikel, er princippet det, at den fælles forening skal afholde udgiften til en forsyningsledning, som regnes fra vejskel. Herefter kan den enkelte bolig tilsluttes på de samme betingelser, som i øvrigt gælder for private kunder. Hvordan udgifterne til forsyningsledningen skal fordeles, er noget, som foreningen selv skal beslutte,« skriver Dragør Fjernvarme i sin mail.

I forhold til de mange parcelhuse, der ligger på private matrikler, men ud til en privat fællesvej, som deres grundejerforening har ansvaret for, er situationen dog en anden. Her gælder det, at hver enkelt husejer betaler for stikledning fra husmur og hen til skel til offentlig vej – også den del, der løber over privat fællesvej. Men her gælder det stadig, at man maksimalt kommer til at betale for 25 meter.

Fik du læst?