Øster Bording i Silkeborg Kommune. Appenæs i Næstved Kommune. Osted i Lejre Kommune. Vesterled i Brøndby Kommune. Ødsted, Jerlev, Nr. Vilstrup, Grejs og Hornstrup i Vejle Kommune. Horne og Store Darum i Esbjerg Kommune. Alle er mindre bysamfund, hvor man har sagt nej til fjernvarme – tilslutningen har simpelthen ikke været stor nok til, at man økonomisk rentabelt har kunnet grave fjernvarmeledninger ned, og projekterne er et efter et blevet stoppet.
Ligesom i Dragør står alle borgere i disse samfund dermed over for selv at skulle finde på alternative varmekilder, hvis gassen udfases som privat boligopvarmning i 2035, som klimaaftalen fra 2022 lover. Debatten, der har ført til, at flertallet af borgerne ikke har ønsket at tilmelde sig fjernvarme, lader dog til at have været anderledes i de andre kommuner, end den har været i Dragør.
Her har det ikke handlet om værdier, og glødende fortalere eller modstandere for enten fjernvarme eller gas er ikke tørnet sammen. Her har det i høj grad handlet om kroner og øre, og debatten har været forholdsvis udramatisk.
Folkelig modstand på grund af økonomi
Det fortæller blandt andet Jesper Ernst Henriksen, redaktør på Folkebladet for Glostrup, Brøndby og Vallensbæk, som er en del af Sjællandske Nyheder.
»Fjernvarmesagen i Vesterled har været lang og kompliceret. For omkring ti år siden var der planer om at udrulle fjernvarme i området med tilslutningspligt. Det var der stor folkelig modstand imod, da de fleste borgere mente, at det ikke ville være en økonomisk fordel for dem at få fjernvarme, selvom Brøndby Fjernvarmes beregninger sagde noget andet. Derefter blev sagen droppet, men blev så taget op igen for nogle år siden,« forklarer Jesper Ernst Henriksen og fortsætter:
»Denne gang var det uden tilslutningspligt, men med et krav om en vis andel tilslutninger, før projektet kunne realiseres. Da det stadig var de fleste borgeres opfattelse, at det ikke ville være en økonomisk fordel for dem at få fjernvarme – i hvert fald ikke lige nu – nåede de aldrig op på den procentdel og projektet faldt. Det var fuldstændig udramatisk – vi har ikke hørt protester fra dem, der gerne vil have fjernvarme.«
Projektet blev dyrere end forventet
Situationen har været den samme i Horne og Store Darum ved Esbjerg, hvor en række artikler i JydskeVestkysten kan fortælle om det fuldstændig udramatiske i, at man ikke har fået de 70 procents opbakning til fjernvarmen, man er gået efter for at kunne udrulle fjernvarmeprojektet. Faldende gaspriser sammenholdt med erfaringer fra andre mindre bysamfund, hvor det er blevet dyrere end først antaget at grave fjernvarmerørene ned, har tilsyneladende gjort udslaget.
Modsat Dragør Kommune, hvor hele fjernvarmeforsyningen skulle etableres fra nul, har de fleste andre områder i Danmark, der har takket nej til fjernvarme, ligget i kommuner med større byer, hvor fjernvarmen allerede er udrullet.
Alligevel har det mange steder vist sig at blive dyrere end først antaget. Blandt andet i Obbekærvej, Øster Vedsted, Ribe Vest og Egebæk-Hviding/Vester Vedsted omkring Ribe. Ifølge JydskeVestkysten har projektet overskredet budgettet med 13,5 millioner kroner på grund af uforudsete omkostninger som ekstra rør og udfordringer under gravearbejdet.
De stigende anlægsudgifter blev netop også nævnt som en af årsagerne til, at fjernvarmeprojektet i Dragør i et sidste kvalitetstjek af økonomien viste sig at være underfinansieret, hvilket blev sømmet til fjernvarmens ligkiste her.
Det må ikke koste for meget
Frygten for høje regninger har også været det altafgørende i mange mindre byer omkring Vejle, fortæller Michelle Madsen, journalist på Vejle Amts Folkeblad.
»I Vejle Kommune har mange allerede fjernvarme, og det er min fornemmelse, at de fleste i de mindre byer rundtom også har haft lyst til at få fjernvarme, fordi de er tilhængere af en kollektiv varmeforsyning. Det skal bare ikke koste for meget. Det udslagsgivende har været, at det har været så dyrt at føre fjernvarme ud i de mindre landsbyer. Nogle husstande har skullet betale op mod 120.000 kroner for at få fjernvarme,« forklarer hun.
Der har været lidt mere debat i nogle byer end andre. Blandt andet i Hornstrup.
»Jeg er dog ret overbevist om, at hvis det havde været billigere, ville flere have sagt ja til fjernvarme. For debatten har ikke drejet sig om værdier, men om prisen. Der var mere pres på at få fjernvarme i de her gasbyer, da gasprisen var høj. Men nu hvor gasprisen er faldet, og nogle i mellemtiden også har skiftet over til varmepumpe, så er folk ikke motiverede for at skulle betale en høj pris for at få fjernvarme,« siger Michelle Madsen.
Fjernvarme-nej – og hvad så?
Når der ikke har været tilslutning nok til en kollektiv varmeforsyning som fjernvarme, er det indtil videre op til hver enkelt borger at finde en anden varmeløsning, hvis ens gasfyr går i stykker, eller hvis gassen udfases i 2035 som varslet.
Nyt gasfyr: Foreløbig er det stadig lovligt at købe og installere nye gasfyr, men at gøre det vil være et sats, hvis klimaaftalen fra 2022 står ved magt.
»Hvis man ikke kan se frem til at overgå til fjernvarme, vil det for mange være en god idé at se det ødelagte gasfyr som en anledning til at skifte til en energikilde, der understøtter den grønne omstilling, for eksempel en varmepumpe. Gassen er ved at blive udfaset, og politisk har man besluttet, at der i 2035 ikke er nogen, som skal benytte gas til at varme deres bolig op. Du risikerer derfor at stå med et gasfyr, du ikke kan bruge til noget om nogle år – og hvorfor så ikke bare skifte allerede nu? Der er selvfølgelig en økonomisk logik i, at gasprisen er lav nu, og at et gasfyr er relativt billigt. Men det er en ’her og nu-løsning’. Priserne og afgifterne kan ændre sig. Hvis der var noget, som energikrisen lærte os, så var det, at energipriserne ikke er stabile,« siger Henrik Bisp, fagekspert inden for bæredygtighed og energi hos Videncentret Bolius til www.bolius.dk.
Varmepumpe: For mange vil en luft til vand-varmepumpe eller jordvarme være et godt alternativ til gasfyr, når fjernvarme ikke er det. Det kan være en dyr fornøjelse, men lige nu kan man søge tilskud fra varmepuljen under Energistyrelsen. Tilskuddet lyder på 17.000 kroner til en luft til vand-varmepumpe – og 27.000 kroner til jordvarme (væske til vand-varmepumpe). Men et af kravene for at få tilskud til en af disse to varmepumper er, at der ikke må være planlagt fjernvarme i det område, man bor i. Og det kan tage tid, før Dragør Kommunes fjernvarmestop registreres korrekt i systemet.
Sarah Videbæk Hundebøl, chefkonsulent i Center for Energiadministration i Energistyrelsen, har tidligere sagt til DragørNyt:
»Kommunalbestyrelsen skal have truffet en officiel beslutning om at rulle deres beslutning om at etablere fjernvarmen tilbage, hvis man skal søge tilskud. Derefter skal kommunen gå ind og rette til i plandata, så systemet er opdateret, og man ved, at der ikke er planlagt fjernvarme i det område i kommunen, men at der i stedet er individuel forsyning. Det kan der godt gå noget tid med. Men vil man i den periode som boligejer i gang med et konverteringsprojekt (for eksempel gå fra naturgas til varmepumpe, red.), så kan man godt søge, selvom det endnu ikke er rettet til i plandata. Men det kræver, at beslutningen om at droppe fjernvarmeprojektet er truffet i kommunalbestyrelsen, og at man kan vedhæfte et referat af denne beslutning. Det er ikke tilstrækkeligt, at meldingen kommer fra fjernvarmeværket.«
Elvarme: Elvarme vil lige nu være den eneste anden løsning, man kan vælge i eksempelvis den gamle by i Dragør. Både fordi støjreglementer kan betyde, at man ikke må installere en varmepumpe, men også fordi husene ikke er isolerede godt nok. Husk, at der også for installation af elvarme er særlige regler og forhold, som man skal undersøge, inden man går i gang.
»Hele Dragør kan ikke komme på varmepumper, da de ældre boliger ikke kan isoleres tilstrækkeligt. Derfor vil det så være elvarme, man vil gå over på, og det vil i givet fald belaste elnettet endnu mere,« har Brian Vad Mathiesen, energiplanlægger ved Aalborg Universitet tidligere sagt til Dragør Nyt.
Priser: Husk, at du altid kan følge med i gennemsnitspriserne for de forskellige opvarmningsformer på www.bolius.dk: https://www.bolius.dk/det-koster-de-forskellige-opvarmningsformer-887