Kommunalbestyrelsen skal diskutere lufthavnen

Et forslag fra Venstre om at få skabt overblik over data om lufthavnen skal torsdag diskuteres i kommunalbestyrelsen.
Lufthavnen er en meget markant nabo til Dragør – nu skal den diskuteres i kommunalbestyrelsen. Arkivfoto: Tim Panduro.

Torsdag skal kommunalbestyrelsen diskutere et forslag fra Venstre, som har til formål at skabe et fuldt overblik over de oplysninger, diskussioner og høringer, der har været om lufthavnen i de senere år.

Hovedpunkterne i forslaget er, at Københavns Lufthavn skal være omdrejningspunkt for en temadrøftelse med indbudte eksperter i kommunalbestyrelsen, at der skal udarbejdes en samlet oversigt over forureningsundersøgelser, lufthavnens egne tiltag og Dragør Kommunes høringssvar til lufthavnen, og at det skal være lettere for borgere at stille spørgsmål og lufte bekymringer over for lufthavnen.

Forslaget blev godkendt af et enigt Klima-By- og Erhvervsudvalg – og normalt ville det være nok til, at forslaget kunne vedtages endeligt. Men da Sydamagerlisten – der for nylig fik nedstemt et mere omfattende forslag om Dragørs relation til lufthavnen – begærede forslaget sendt videre til kommunalbestyrelsen, skal det nu drøftes i det mere offentlige forum dér.

Fik du læst?