Machiavellis gamle ord gælder stadig: Man skal ikke lade en god krise gå til spilde.
Dansk Folkeparti er helt enige i Nicolaj Bertel Ribers reaktion på overmalingen af regnbuebænken, som er placeret lige foran rådhuset ud til Kirkevej.
Det kan ikke fordømmes for hårdt med hærværk på kommunal ejendom. DF er glade for, at sagen er meldt til politiet.
Men når det er sagt, så minder bænksagen meget om romanen Historien om et bebudet mord, skrevet af Gabriel García Márquez. Sådan lidt græsk tragedie, udsat for magisk realisme.
I bogen ved alle, at der, inden det bliver aften, vil ske et mord, men hverken offer eller andre reagerer, inden mordet udføres. Fantastisk roman. Han fik Nobelprisen for den i 1982.
Det samme med bænken. Et provokerende politisk budskab med regnbuebænken opsat for kommunale penge. Lige foran rådhuset med front mod Kirkevej.
Som at stikke en tommefinger ind i modstanderens øje og dreje rundt. Det vil naturligt få modstandere til at reagere ved at overmale bænken i en sen aftentime. Ganske forventeligt – men ulovligt.
Men er produktionen og opsætningen af bænken med politisk indhold grundlæggede en kommunal kerneopgave?
Ser man kommunalfuldmagten igennem, så er sådanne rent idiologiske tiltag som støtte til LGBT+ ikke nævnt. I kommunal regi er der basisopgaverne, hvor enkelte byrådsmedlemmers interesser blot betyder, at kerneopgaverne negligeres.
En pensionists manglende hjælp overses, når farvestrålende bænke opsættes, og som da alle andre opgaver blev skubbet til side, da FN’s 17 verdensmål med fanfarer blev lanceret som svaret på alt – ligesom det grønne projekt om fjernvarme og volde omkring Dragør prioriteres.
Tænk, om vi i Dragør koncentrerede os om noget så banalt som kommunens kerneområder. Det er grundlæggende Dansk Folkepartis indgang til valget i november.
Med venlig hilsen
Morten Dreyer
Dansk Folkeparti i Dragør
