De første deltager har meldt sig til Dragør Nyts fotokonkurrence. Hele tre billeder – taget af to fotografer – er nået vores indbakke. De kan ses herunder.
Denne sommer inviterer Dragør Nyt nemlig alle til at være med i vores store fotokonkurrence. Vi leder efter billeder, der viser Dragør med blik for øjeblikket, hvad enten det er et dyr i haven, et menneske i bevægelse, et særligt lys over byen eller noget helt fjerde.



Sådan deltager du:
Konkurrenceperiode
• Du kan indsende billeder i perioden: Uge 26–31.
• Udvalgte billeder bliver trykt i Dragør Nyt i uge 27–31.
• Vinderne offentliggøres i uge 32.
Et billede kan godt blive trykt uden nødvendigvis at være en vinder – vi udvælger en bred vifte af motiver, stemninger og farver.
Sådan deltager du
• Billedet skal være taget inden for Dragør Kommunes grænser i perioden uge 26–31.
• Send dit billede i højst mulig opløsning som vedhæftet fil til: konkurrence@dragoer-nyt.dk.
Kun billeder sendt til ovenstående mail kommer i betragtning til konkurrencen.
• Du kan indsende op til tre billeder per uge.
I e-mailen skal du også svare på følgende spørgsmål:
1. Hvad er dit fulde navn, og hvor bor du?
2. Hvor har du taget billedet?
3. Hvad var klokken og datoen, da du tog billedet?
4. Hvad kan man se på fotografiet?
5. Hvorfor tog du billedet?
6. Hvad synes du, at billedet fortæller?
Kategorier
Du vælger selv motiv – men her er nogle idéer:
• Portræt
• Sol og lys
• Uvejr
• Dyreliv
• Planteliv
• Gadeliv
• By og natur
• Kreative eller kunstneriske vinkler
• Mennesker i arbejde
Redigering og billedebehandling
Du må gerne justere lys, kontrast og farver – og også beskære billedet, hvis det fremhæver motivet.
Vi opfordrer til at bevare billedets oprindelige udtryk og stemning. Billedemanipulationer er ikke tilladt. Billeder med vandmærker eller tekst bliver ikke taget i betragtning.
Ved at indsende billedet bekræfter du:
• At du har ophavsretten til billedet.
• At Dragør Nyt må offentliggøre billedet på alle vores platforme uden beregning.
• At personer, der optræder som dominerende element i billedet, har givet samtykke til offentliggørelse.
Jury
• Rasmus Mark Pedersen, redaktionschef
• Freja Bundvad, journalist
• Thomas Mose, grafiker og layouter
Juryen bedømmer billederne ud fra kreativitet, teknik, komposition, motiv og stemning.
Præmier
Førstepræmie: Gavekort på 1.000 kroner til en af Dragørs butikker eller restauranter.
Andenpræmie: Gavekort på 500 kroner til en af Dragørs butikker eller restauranter.
Tredjepræmie: Gavekort på 300 kroner til en af Dragørs butikker eller restauranter.
Spørgsmål?
Skriv til: konkurrence@dragoer-nyt.dk.