En sommerdag med gartner Hans Raagaard: Folk køber oplevelsen i lige så høj grad som jordbærrene

Parasollen er endnu ikke slået op, før de første kunder ankommer til gården på Nordre Dragørvej. Det er sankthansaften i aften og selvom vejrudsigten er usikker, så skinner solen over markerne denne formiddag. Og folk skal have jordbær til deres midsommerfejring.

»I skal kigge lidt efter dem i dag,« siger Hans Raagaard og uddeler bakker til de jordbærhungrende kunder.

Sommervejret sender mange kunder til Nordre Dragørvej for at handle. Det har været en travl weekend, og de mest tilgængelige bær er plukket.

Egentlig burde han holde lukket om mandagen, og normalt er det også en stille dag, men der kommer flere og flere kunder, jo tættere på weekenden vi kommer, forklarer Hans Raagaard. Men nu er det jo sankthans.

Derfor står han i dag under parasollen med sit lille kontor: en vægt, en regnemaskine, en dankortterminal. Her står han syv en halv time om dagen, så længe jordbærsæsonen varer.

»Ja, der sker jo ikke det store,« undskylder han over for avisens udsendte.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Hellere sælge oplevelsen end smagen af dansk sommer

»I skal kigge efter dem i dag,« siger Hans Raagaard til to kvinder, der selv har medbragt en plastskål at plukke i.

Hans Raagaard vejer skålen.

»Frem med lappen,« beordrer han med et smil. Så skriver han nogle tal på kvindens hånd. Vægten på hendes plastskål.

Vi står lidt og kigger ud over marken med jordbærplanter, Hans og jeg. Jeg vil gerne vide, om han er glad for den del af forretningen.

For nylig kunne man nemlig læse i Weekendavisen, at antallet af jordbærproducerende landbrug er mere end halveret på ti år. Mens der i 2006 var 606 bedrifter med jordbærproduktion, var det tal i 2014 faldet til 456, og i 2024 var der kun 222 bedrifter tilbage.

Det forstår Hans Raagaard godt. Der er en grund til, at man hos ham skal plukke sine jordbær selv. Andet kan simpelthen ikke betale sig.

Det er også vanskeligt at skaffe personale. I de 12 år han har haft jordbær, har han fået to ansøgninger fra danskere, der ønsker at plukke jordbær. Alle andre har været fra Østeuropa.

»Jeg kan god forstå, at det er svært for andre at få det til at hænge sammen,« siger han. Så er det bedre at sælge en oplevelse og ikke kun smagen af dansk sommer.

Et midaldrende par med en lille hund har plukket en stor portion jordbær til aftenen. Hans Raagaard vejer dem af.

»Der er for 103 penge.«

Artiklen fortsætter efter billedet.

Tidsler og pelargonie

»I skal kigge efter dem i dag,« siger Hans Raagaard til endnu et par, der er ude for at plukke jordbær.

»Kan vi nå det, inden regnen kommer?« vil parret vide. Det mener Hans Raagaard sagtens, at de kan.

Det begynder at fylde på marken. En kvinde med en dreng på hoften, en håndfuld par, et par enkelte kvinder alene. Nogle sidder på hug og bladrer i bladene, andre står med numsen i sky og forsøger at finde de røde guldklumper.

»Der er mange tidsler,« konstaterer et ægtepar, da de kommer for at få vejet deres fangst af.

»Det er, fordi der ikke er sprøjtet,« forklarer Hans Raagaard. Hans jordbær skal være lige til at spise, når man kommer hjem med dem.

»Jeg skal hjem og pleje mine stiksår,« siger kvinden smilende. Hun er tydeligvis ikke ked af, at det har kostet lidt arbejde at få fat i bærrene.

Så står vi igen, Hans og jeg, og kigger ud over hans grund. Bag os er en mark fyldt med græskar. De skal sælges som selvpluk til halloween. Det er også blevet en oplevelse for mange børnefamilier at tage ud og finde deres eget græskar.

Larmen fra boldbanerne bag træerne får mit blik til at vandre. Jeg får øje på en mark med lilla blomster. Er det mon også til selvpluk?

Nej, det er bare udlagt til brak i denne sæson. Ny lovgivning kræver af Hans Raagaard og andre landmænd, at en del af arealet får lov at ligge. Det er godt for biodiversiteten. 

Artiklen fortsætter efter billedet.

Der kommer en dame gående ned ad stien fra drivhuset. I hånden har hun en enkelt pelargonie.

»Hvad koster den?«

Ti kroner. Hun har en hel kasse i bilen: 15 styks. Så hun betaler og skynder sig hjem til sin have.

Drivhusene står ellers næsten tomme på denne årstid, forklarer Hans Raagaard. Først til september kommer de første spirer og stiklinger, der skal blive til forårsblomster.

»Så er de klar, til det begynder at krible i fingrene for at komme i haven igen.«

Snart kommer alle bedsteforældrene med børnebørnene

»I skal kigge efter dem i dag,« siger Hans Raagaard til en far med to børn i førskolealderen, der netop er ankommet til jordbærmarken.

Børnene glæder sig.

»Man må gerne smage, men ingen frokostpauser,« lyder det skælmsk fra Hans Raagaard.

Børnene lægger sig klar som løbere til en sprint. De tæller ned »3, 2, 1«, og jagten efter det røde guld er muligvis vigtigere end at få dem serveret med fløde.

Artiklen fortsætter efter billedet.

I hvert fald er Hans Raagaard ikke i tvivl om, at det også er det, folk køber: oplevelsen.

»Der er blevet skrevet om os på Børn i Byen,« fortæller han med henvisning til en hjemmeside og Instagram-profil, der anbefaler legepladser, museer og aktiviteter for børnefamilier.

Vi diskuterer, om skoleferien sætter ind om en uge eller to. Er den egentlig ikke lige blevet rykket? Det kommer man i hvert fald til at kunne mærke på Raagaards Gartneri, for så kommer alle bedsteforældrene med børnebørnene for at plukke jordbær – og måske få en enkelt smagsprøve undervejs.

Så Hans Raagaard tager endnu en måneds tid under parasollen.