Slik og læs

Lørdag bød Dragør Bibliotek på is – og selvfølgelig masser af bøger – i sommervejret.

Hvis du besøger børneafdelingen på Dragør bibliotek i den nærmeste fremtid, kan det være, at der er ispletter i nogle af bøgerne. I lørdags gav biblioteket nemlig is til alle de børn, der var mødt op for at læse.

Det sker som en del af kampagnen »Sommerbogen«, som Dragør Bibliotek sammen med landets andre folkebiblioteker deltager i.

Gennem mere end 20 år har det været et fast element på biblioteket, og formålet er at støtte skolebørn i deres læsning og give dem gode oplevelser med litteraturen.

Kampagnen, der i år løber fra fredag den 13. juni til lørdag den 16. august, består af 30 sjove læseudfordringer, hvor børnene skal løse mindst ti. Og så skal børnene skrive tre korte bognameldelser.

Blandt udfordringerne er »læs en bog, mens du spiser en is«, og den kunne Dragørs børn løse lørdag, hvor biblioteket bød på is – og selvfølgelig massevis af bøger – i gårdhaven.

Filip og Nikolaj-1.jpg
Filip og Nikolaj nød en is til deres bøger om flyvemaskiner. Foto: TorbenStender.
Ebbe og Alberte.jpg
Ebbe og Alberte kunne tjekke mindst to udfordringer af, da de læste en bog udenfor og læste en bog, mens de spiste en is. Foto: TorbenStender.
Læselysten blomstrede om kap med pelargonierne i bibliotekets have. Foto: TorbenStender.

Fik du læst?