25 år med smykker

På fredag, den 20. maj, kl. 15 til 17 kan Maria Nielsen slå dørene op for en helt særlig reception i forretningen Barbara Maria på Kongevejen. I år er det nemlig 25 år siden, hun overtog forretningen fra sin mor. 

Gennem tiden er der blevet taget hånd om ekspeditoner, der har omfattet hele livets oplevelser og udfordringer, og med tiden har det skabt helt nye relationer til kunderne, som alle er velkomne til at lægge vejen forbi receptionen på fredag eftermiddag.

»Der er mange, som har handlet hos os i flere generationer, som måske har lyst til at komme forbi og få et glas. Det er lidt sjovt for os, for vi har kendt mange af kunderne, fra de var helt små og fik huller i ørerne – og pludselig så er det de samme kunder, vi sælger vielsesringe og barselsgaver til – så vi følger familierne, og det er meget hyggeligt,« siger Maria Nielsen, som i næsten hele perioden har haft sin mand, Thomas Nielsen, ved sin side.

Guldsmedjen er opkaldt efter Maria Nielsens mor, Barbara Maria, som startede tilbage i 1977 for 45 år siden.

Det startede som en lillebitte kunsthåndværkerguldsmedje i Sønderstræde 4. Der var lukket om formiddagen, hvor Barbara Maria smedede sine kunsthåndværkssmykker, og fire eftermiddage om ugen åbnede hun for salg af smykker.

»Og om aftenen ryddede vi tingene væk, og så blev spisebordet til et spisebord igen. Det var fuldstændig integreret i vores hjem. Der gik en trappe fra mit værelse ned igennem butikken – og den vej skulle jeg for at komme ud i køkkenet. Jeg begyndte at arbejde i butikken, da jeg var syv år gammel. Når jeg havde fri fra skole, var der en masse, der skulle laves, så vi kunne komme til at lave aftensmad. Og min mor gik ind og arbejdede videre om aftenen,« fortæller Maria Nielsen om sine erindringer fra barndommen. 

Barbara Maria drev sin smedje i Sønderstræde, indtil hun blev syg med brystkræft. Maria Nielsen tog orlov fra sit universitetsstudie i dansk sprog og offentlig administration for at passe sin mor og butikken, men hun vendte aldrig tilbage til studiet.

»Da min mor døde i 1997, stod jeg tilbage med en meget loyal kundekreds og et kæmpe varelager i mit barndomshjem. Jeg rykkede ned på Kongevejen i halvdelen af det, der er Hallöy Café i dag. Jeg havde en lillebitte forretning på 16 kvadratmeter, og efter et halvt år sagde Thomas sit job op og begyndte at arbejde i guldsmedjen sammen med mig,« siger Maria Nielsen.

Jubilaren var kun 23 år gammel, da hun overtog guldsmedjen.

»Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle være diamantekspert eller guldsmed i Dragør. Men jeg havde nogle rigtig søde kunder, og det var sjovt at tage på arbejde hver dag, og det er det stadigvæk. Folk er enormt positive, når de skal handle smykker. Det er tit de store begivenheder, der skal fejres, så på den måde får vi lov til at være på sidelinjen, når kunderne er rigtig glade,« fortæller hun.

Barbara Maria er stadig med i ånden hos guldsmedjen. Det er hendes underskrift, der er butikkens logo i dag, og Maria og Thomas Nielsen smeder stadig nogle af hendes gamle smykkemodeller.

Diamantekspert

Efter Maria Nielsen havde overtaget forretningen, tog hun til Tyskland for at tage en uddannelse inden for diamanter. Fremfor at færdiggøre sin kandidatuddannelse i offentlig administration lærte hun nu at gradere diamanter og vurdere deres kvalitet.

»For to år siden blev jeg udnævnt til at være medlem af diamantvurderingskomiteen, hvor vi er tre eksperter, som laver brancheuddannelse. Vi er også med til at lave reglerne for, hvordan man må klassificere diamanter, og det er meget relevant lige nu, fordi der er kommet en masse syntetiske diamanter på markedet. For mig er det en udmærkelse at få sådan en faglig anerkendelse af de mange års erfaring,« fortæller Maria Nielsen.

I 2006 byggede parret butikken på Kongevejen længere. Den kunne ikke blive bredere, men den kunne blive dybere, så butikken fik den lange L-form, den har i dag. Da apoteket i 2012 flyttede til Dragør Centret, rykkede de butikken over i det gamle apotek. Derved fik de ud over mere plads til udstilling en førstesal, som de kunne indrette til smykkeværksted. Her har Thomas Nielsen travlt med reparationer, pudsning og polering – og med at designe og producere deres egne smykker, som kan sælges i butikken.

»Jeg kan kende alle de smykker, vi har lavet, når de kommer ind. Og det er godt at få besøg af dem igen og få lov til at rense dem og gøre dem fine igen, for meget af det er unika. Jeg har ikke noget fotobibliotek med vores designs, så det er sjovt at se dem igen,« fortæller Maria Nielsen.

Det er også i værkstedet, at guldsmedeparret producerer lokal julepynt ved juletid. Hvert år kan man købe et lille julehjerte i sølv og en Dragør-gås, som kun bliver solgt i Dragør.

Skæbner i både liv og død

Maria Nielsen elsker at følge sine kunder gennem livets store begivenheder: De første huller i ørerne, konfirmationer, bryllupper og barselsgaver. Men det er ikke kun de glædelige begivenheder, hun møder i butikken. Det er også forlovelsesringen, der skal returneres, når svaret var nej,  vielsesringen, der skal smeltes om efter et endt ægteskab, og det er enkemanden, der står med sin hustrus smykkeskrin og ikke ved, hvad han skal stille op med indholdet.

»Jeg har aldrig været bange for at spørge folk, hvordan de har det. Man kan som regel godt se det på dem. Jeg møder nogle gange mænd, der har mistet deres ægtefæller og er virkelig, virkelig kede af det,  komme ned med et smykkeskrin, som de ikke ved, hvad de skal gøre med. Så får vi ryddet op i det, og en del af den proces er også at hjælpe ham videre, for han har levet et langt liv med en kvinde, han elsker – og pludselig er gulvtæppet bare revet væk under ham,« fortæller Maria Nielsen.

De stærke relationer til kunderne og til lokalsamfundet har altid været bærende hos Barbara Maria. Og da også Maria Nielsen mener, det er vigtigt, at man som guldsmed tager sid tid til de svære samtaler, laver hun somme tider en aftale med enkemændene om at komme igen om nogle måneder senere for at fortælle, hvordan det går.

»Det er så nemt at gå en stor bue uden om, men nogle gange er det bedre at sætte ord på, hvordan man har det. Min mor sagde altid, at man skal forstå bunden i livet for virkelig at sætte pris på det, når man rammer højden. Begge dele hører til,« siger Maria Nielsen, der i forhold til kunderelationen med enkemænd afsluttende tilføjer:

»Og jeg kan også se, at de en dag kommer ind i butikken igen med en anden i hånden og er kommet ud på den anden side. Det er rigtig stort at se, når nogen finder kærligheden igen.«

Se også jubilæumsannoncen på bagsiden af ugens udgave af Dragør Nyt.