500 år fortalt med ord og billeder

Og i år, hvor 500-års jubilæet skulle have været fejret, har en pandemi – covid-19 – stillet sig hindrende i vejen for fejringen, der derfor er udskudt til 2022.

Men Museum Amagers ny udstilling om hollænderbyen og dens indbyggere er åbnet rettidigt i jubilæumsåret – og det samme er udgivelsen af den store bog om de sidste 500 år.

At der er sket store forandringer i de forløbne århundreder er evident – og påpeges i Peter Carlsens billede fra 2019, der i et tredelt maleri viser både den gamle, men især moderne bebyggelse på Amager – flankeret dels af en ung pige i amagerdragt og en ung moderne kvinde med »amagernummerplade« tatoveret over bagdelen. Maleriet har sin faste plads på Dragør Museum.

Mens trods forandringer er der fortsat en stærk lokal bevidsthed – hvilket også tydeliggøres i et afsnit om både person- og vejnavne, der trækker tydelige tråde tilbage til hollænderne.

Hollandsk indvandring

Der har indimellem været røster fremme, der såede tvivl om, hvorvidt indvandrerne nu også kom fra Holland, eller om de ikke snarere var fra Flandern.

Men postdoc Joost Robbe slår på baggrund af et sproghistorisk studium fast, at den strid kan bilægges – hollænderbønderne på Amager stammer fra Vestfriesland i Nordholland.

Amagerdragtens historie gennemgås af Morten Grymer--Hansen, der er videnskabelig assistent ved Center for Tekstilforskning ved Saxo Instituttet. Artiklen går i dybden med dragten – og de signaler, den skulle sende. Noget også lokalarkivar Henning Sørensen kommer ind på.

Han skriver blandt andet, at hollænderkolonien formentlig holdt fast i den særegne dragt, dels af kulturelle grunde, men også fordi den var let genkendelig på torvet i København. Københavnerne vidste, at amagerkonernes blå forklæde og broderede tørklæde var tegn på varer af en særlig god kvalitet.

Mange havde flere dragter til forskellige anledninger, og dragternes farver og udstyr sendte signaler om sindstilstand og om, hvor man var i livet. Hvis en enke igen var gifteklar, kunne det ses på hendes dragt, fortæller Henning Sørensen, der også i et afsnit beskriver festerne, der kunne foregå over flere dage. Så betegnelsen et rigtigt amager-gilde giver god mening.

Brand, Ny Hollænderby og det stille Amager

Skoleelever i Dragør, der har deltaget i historieløb, kender til temaet »Hollænderbyen brænder«. Museumsinspektør på Museum Amager, Christian Aagaard, giver i jubilæumsbogen en indgående beskrivelse af den katastrofale storbrand i 1809, der formede det Store Magleby, vi kender i dag.

Også den – måske mindre kendte – historie om de hollandske bønder, der i 1651 flyttede fra Amager til Frederiksberg, fortælles levende af stadsarkivar på Frederiksberg, Caspar Christiansen.

Faktisk er byen Frederiksberg grundlagt af dem, men der er ikke længere tydelige tegn på hollændernes tilstedeværelse. Dog er Frederiksberg Kirke tegnet af en hollandsk arkitekt, Felix Dusart, og er baseret på en konkret inspiration fra Holland – nemlig en kirke i Friesland. Og man finder da også stadig Hollændervej og Ny Hollænderskolen på Frederiksberg.

Amagers historie fortælles af Poul Duedahl, der er professor ph.d. i historie ved Aalborg Universitet. Han indleder med H. C. Andersens beretning om en fodtur igennem Amagerport og viser københavnernes syn på livet uden for voldene.

Amager var provins, stillestående og livløs, og den dengang unge digterspire skrev om »det flade ubetydelige Amager«. Så en del er ændret gennem årene.

Et kongeligt privilegeret parallelsamfund

Lektor på Saxo Instituttet, Sebastian Olden-Jørgensen, skriver om »kongens hollændere«, som de blev kaldt – og med god grund, for de fik mange privilegier mod at sikre levering af friske grøntsager til slottet.

Og i sin tale ved 475-års jubilæet i 1996 fokuserede daværende borgmester, Birgitte Rinhart, da også på den lykkelige indvandringshistorie og satte den i perspektiv til samtidens problemstillinger om indvandring og integration.

En tanke, der nok også har strejfet Sebastian Olden-Jørgensen, fra hvem underrubrikken er hentet.

De er her stadig

Selvom der er sket store forandringer, og familier ikke længere har samme tilhørsforhold til en bestemt egn som tidligere generationer, finder man i Store Magleby og i Dragør stadig repræsentanter for de gamle slægter.

Museum Amager har bedt fotograf Rikke Colburn fotografere syv personer, hvis familie er knyttet til hjemstavnen.

De portrætterede har selv valgt et sted, der har betydning for dem og definerer, hvem de er. Det er der kommet en spændende og interessant billedserie ud af, som på fin vis afslutter jubilæumsbogen.

Jubilæumsbogen er let og spændende læsning krydret med mange billeder, og med sin flotte opsætning vil den pryde ethvert sofabord. Men det er ikke bare en såkaldt »coffee table book«. Enhver med interesse for livet både nu og i fortiden her på sydspidsen af Amager vil være godt underholdt og samtidig blive en del klogere på det lokale særpræg, der stadig er i Store Magleby og Dragør.