Årsmøde i aktivitetshuset

Onsdag den 27. april kl. 13.30 holder Dragørs Aktivitetshus, Wiedergården 2 årsmøde. I den forbindelse afholdes der valg til aktivitetshusets brugerråd.

Dragørs Aktivitetshus er for alle dragørborgere, som er fyldt 63 år, er førtidspensionist eller er tilkendt flexjob. 

Ønsker man at stille op til brugerrådet, kan man tilmelde sig enten ved at henvende sig i Informationen, skrive sig på listen i forhallen eller sende en e-mail til Hanne Bertelsen på hanneb@dragoer.dk – senest søndag den 24. april. Brugerrådet mødes efter behov ca. en gang om måneden. 

Arkivfoto: Thomas Mose.
Arkivfoto: Thomas Mose.

Forslag til årsmødet

Det er muligt at stille forslag til behandling på årsmødet – de skal være fremsat skriftligt og være aktivitetshuset i hænde senest den 20. april. Det kan bl.a. gøres via en e-mail til lederen af Dragørs Aktivitetshus, Hanne Bertelsen, på hanneb@dragoer.dk

Læs mere om årsmødet og brugerrådet på hjemmesiden Wiedergaarden.dk

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk