Indsamlingen startede ved Gabriel Jensens Traktørsted.
Indsamlingen startede ved Gabriel Jensens Traktørsted.

Affaldsindsamling

Naturvogterne Dragør rykkede søndag den 29. august ud og samlede affald i Dragør i samarbejde med Gabriel Jensens Traktørsted ved Dragør Søbad. 

Dragør Kommune havde stillet to 660-liters-containere til rådighed for indsamlerne, der fik fyldt dem med over 120 kg affald – altså affald, som nu er blevet fjernet fra Dragørs dejlige natur. 

Naturvogterne Dragør havde i dagens anledning lavet nogle små konkurrencer. Der var blandt andet præmier til »flest kilo affald« og til »sjoveste fund«. Anders Hergaard Jepsen og dennes datter vandt i kategorien »flest kilo« for at have indsamlet hele 28 kg affald. Dagens »sjoveste fund« blev en stak singlevinyl-plader fundet af Søren Stig Jensen.

Næste gang naturvogterne indkalder til større affaldsindsamling bliver til foråret 2022 – og i den forbindelse kan det lige nævnes, at der ved foreningens forårsrengøring sidste år blev der fjernet over 1,5 tons affald fra Dragørs natur.

Resultatet vejes.
Resultatet vejes.
Dagens sjoveste fund – en stak singlevinylplader.
Dagens sjoveste fund – en stak singlevinylplader.
Naturvogterne Drag­ør samlede 120 kg affald op i naturen.
Naturvogterne Drag­ør samlede 120 kg affald op i naturen.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2021 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk