Steen Jørgensen holder naturligvis også en tale til de fremmødte. Foto: Hans Jacob Sørensen.
Steen Jørgensen holder naturligvis også en tale til de fremmødte. Foto: Hans Jacob Sørensen.

Afskedsreception

Der var stort fremmøde, da idrætsinspektør i Hollænderhallen og svømmehallen, Steen Jørgensen, holdt afskedsreception torsdag i sidste uge

Af Birgit Buddegård

»Alting har en ende« stod med en reference til shubidua-sangen om Hvalen Valborg som overskrift på indbydelsen til Steen Jørgensens afskedsreception, da han efter 22 år valgte at forlade stillingen som idrætsinspektør i Hollænderhallen og svømmehallen. 

At han vil blive savnet vidnede det store fremmøde og det bugnende gavebord om, og i sin velkomsttale gav Steen Jørgensen også udtryk for, at han fandt det ganske overvældende at se så mange – men var megaglad.

Centerchef Rasmus Johnsen var første taler. Han konstaterede, at anledningen jo ikke var særlig festlig – den at Steen Jørgensen stoppede – men han takkede for en kæmpeindsats og for, at Hollænderhallen på Steen Jørgensens vagt var blevet et dejligt sted for borgerene at komme.

»Det er afslutningen på en lang og flot karriere,« lød det blandt andet fra Rasmus Johnsen, der inddrog fodboldmetaforer i sin tale, vel vidende at netop den sportsgren har Steen Jørgensens store interesse. 

»Det har været en hård kamp med op- og nedture, men Steen Jørgensen havde som anfører altid gået forrest,« sagde Rasmus Johnsen, der også kaldte Steen Jørgensen for spillernes spiller – ikke bestyrelsens eller trænerens forlængede arm. Han fremhævde også de gode og langvarige samarbejder med andre kulturinstitutioner, klubber og skoler, som Steen Jørgensen har skabt. 

Rasmus Johnsen (tv), Tanya Ingwes og Jacob Honoré holder tale til Steen Jørgensens afskedsreception. Foto: Hans Jacob Sørensen.
Rasmus Johnsen (tv), Tanya Ingwes og Jacob Honoré holder tale til Steen Jørgensens afskedsreception. Foto: Hans Jacob Sørensen.
Foto: Hans Jacob Sørensen.
Foto: Hans Jacob Sørensen.
Foto: Hans Jacob Sørensen.
Foto: Hans Jacob Sørensen.

Stærk ro og omsorg

Tanya Ingwes fra Dragør Søbad tog i sin tale udgangspunkt i det våde element og konstaterede, at Steen Jørgensen var en særdeles god kaptajn, der sejlede trygt gennem uvejr, og fremhævede, at hans dør altid havde stået åben.

Jacob Honoré fra Dragør Musik- og Kulturskole og konstitueret leder af biblioteket udtrykte en kæmpetak for samarbejdet i kulturledergruppen. Han kaldte Steen Jørgensen en fantastisk leder, som værdsatte sine medarbejdere, der altid har vidst, at han havde deres ryg.

»Det kan ikke lade sig gøre,« findes simpelthen ikke i Steen Jørgensens ordforråd, lød det fra Jacob Honoré – Steen Jørgensen er mulighedernes mand. 

»Din stoiske ro, din smittende energi og din omsorgsfulde varme, der omslutter alle, vil blive savnet,« sluttede Jacob Honoré. 

Centerchef indtræder

Centerchef Rasmus Johnsen oplyser, at han indtræder som daglig leder i tæt samarbejde med medarbejderne indtil videre. Han vil ikke være at finde i Hollænderhallen hver dag, men vil være til at træffe, siger han.

Der kan findes information om hallens aktiviteter med mere på hollaenderhallen.dk

Der er forfriskninger til de fremmødte. Foto: Hans Jacob Sørensen.
Der er forfriskninger til de fremmødte. Foto: Hans Jacob Sørensen.
Foto: Hans Jacob Sørensen.
Foto: Hans Jacob Sørensen.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk