Allehelgensgudstjenester

Søndag den 7. november afholdes der allehelgensgudstjeneste i både Dragør Kirke og Store Magleby Kirke. 

Allehelgengudstjenesterne afholdes den første søndag i november. 

I middelalderen og frem til reformationen var allehelgens dag, den dag hvor man mindedes de kristne helgener og martyrer. 

I dag mindes man de mennesker der er døde og særligt dem der er mistet i det forløbne år. Mange steder benytter pårørende dagen til at besøge deres dødes grave og måske tænde et lys.

Under begge disse særlige gudstjenester læses navnene højt på alle dem, der siden afholdelsen af sidste års allehelgensgudstjenester, er blevet bisat eller begravet ved den pågældende kirke.

I Dragør Kirke begynder allehelgensgudstjenesten – som er en musikgudstjeneste – kl. 12 efter den normale gudstjeneste, og i Store Magleby Kirke begynder den kl. 16.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2021 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk