Banko for pensionister

Lørdag den 26. november skyder løverne fra Lions Dragør julen i gang i Dragør med bankospil for pensionister. Arrangementet finder sted på Dragør Skole. Det begynder kl. 13 – men dørene åbnes dog allerede kl. 12. 

Til spillet vil der blive serveret gløgg og æbleskiver – og senere også kaffe og kringle. Desuden vil der ind imellem de mange spil om juleænder og flæskestege, rødvine, chokolade og andre gode gevinster også være tid til at nyde en øl eller vand. 

Foruden selve bankospillet kan pensionisterne også deltage i ringlotteri med mange fine gevinster, hvoraf mange er sponseret af erhvervsdrivende i Drag-ør, og det er nok også værd at nævne, at årets hovedgevinst er et rejsegavekort til en værdi af 5.000 kr. 

Entré. Se mere på hjemmesiden dragoer.lions.dk – eller i annonce i sidste uges avis.

 

Igen i år afholder Lions Dragør julebankospil for pensionister. Arkivfoto: Thomas Mose.
Igen i år afholder Lions Dragør julebankospil for pensionister. Arkivfoto: Thomas Mose.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2022 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk