Vi har modtaget:

Begrænsninger for forretningsdrivende

I sommers lagde Öresundsmarkedet beslag på havnepladsen i fem weekender (15 dage), uden at der var andre, der kunne tilbydes plads på havnen. Hvorfor denne favorisering? Størstedelen af Öresundsmarkedets omsætning fjernes fra byen.

Nu dækker By-, Erhvers- og Planudvalget (BEPU) sig ind under et møde i oktober måned, hvor der blev stemt om gågadens udeservering skulle ophøre og begrænse sig til servering »uden for matriklen«.

I løbet af året er der grundet corona kommet mange restriktioner, som har bevirket, at de lokale forretningsdrivende har det svært. I sådanne tilfælde vil jeg mene, at BEPU hellere skulle arbejde konstruktivt med de lokale forretningsdrivende i stedet for at sætte begrænsninger.

Lad de lokale forretningsdrivende selv disponere over deres udenomsfaciliteter og lad dem få førsteret til at lave aktiviteter på havnen.

Öresundsmarkedet, som navnet siger, er ikke et Dragør-marked, men et marked der hører hjemme i øresundsregionen. Og det siger fremover højst to weekender i Dragør. 

De lokale forretningsdrivende har hele 2020 holdt liv i Dragør ved deres utallige musikarrangementer og deres nydelige fremtoning, så vi behøver ikke fremmede til at disponere for Dragørs borgere.

BEPUs medlemmer er alle født i forrige århundrede, men vi er nu i 2020, så brug nu den sunde fornuft.

Med venlig hilsen
Allan Karlsson 

Vi har modtaget: Café Havslapnings udeservering

Morten Dreyer stiller i dette debatindlæg spørgsmål om tilladelser til Café Havslapning. Læs mere

Vi har modtaget: Nej til udeservering ved Beghuset

Morten Dreyer fra Dansk Folkeparti opfordrer Klima-, By- og Erhvervsudvalget til at genbehandle Beghusets ansøgning om udeservering.

Vi har modtaget: Udeservering ved Beghuset

Morten Dreyer, Dansk Folkeparti, mener at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til og der må være udeservering ved Beghuset.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk