Bevaringsarbejde

Dragør Nyt har talt med formanden for Dragør Bevaringsnævn om nævnets arbejde i lokalsamfundet

Dragør Gamle By er en hyggelig by, men det er også en historisk bebyggelse. 

»Det har gennem næsten 100 år været en praktiseret kunstart i Dragør at indpasse det nye i det gamle, uden at det historiske er gået tabt,« fortæller Martin Hans Borg, der er formand for bevaringsnævnet i Dragør til Dragør Nyt. 

Han tilføjer, at det ikke er sådan alle steder i landet. »Netop den evne er årsagen til, at Dragør adskiller sig fra mange andre byer. Det er dét, der udgør den gamle bys særlige kulturmiljø,« lyder det fra formanden.

Bevaringsarbejdet i Dragør Kommune tog sin begyndelse allerede i 1930’erne, blandt andet da man etablerede Dragør Bygningsfredningsnævn. Og det eksisterer stadig i dag som Dragør Bevaringsnævn.

Martin Hans Borg forklarer, at han med bevaringsnævnets fulde opbakning ønsker en større synlighed i lokalmiljøet.

Høringsorgan i bevaringsspørgsmål

Dragør Bevaringsnævn er et rådgivende organ og ikke en myndighed. Det er hermed Dragør Kommunalbestyrelse, der er myndigheden i bevaringsspørgsmål. Dog er det i forbindelse med de 75 fredede huse i byen Slots- og Kulturstyrelsen, der har myndigheden.

»Det er Dragør Kommune, der bestemmer, men kommunen hører bevaringsnævnet, hvis for eksempel en ansøgning om en bygningsændring har særlig bevaringsmæssig interesse,« forklarer Martin Hans Borg.

Såvel bevaringsnævnet, kommunalbestyrelsen samt Slots- og Kulturstyrelsens vejledninger og beslutninger forholder sig til den gældende lokalplan for Dragør Gamle By som arbejdsgrundlag.

Formanden fortæller, at Dragør Bevaringsnævn er en helt særlig konstruktion, der består af bevaringssagkyndige, fra for eksempel kommunens museer og lokalarkiv, men også af personer med et særligt lokalt kendskab – herunder fra Beboerforeningen for Dragør Gamle By. Og tillige af repræsentanter fra kommunalbestyrelsen med særlig interesse i bevaring.

»Når Dragør Kommune modtager en ansøgning om en bygningsændring, skønner kommunens forvaltning – der udgør sekretariatet for bevaringsnævnet – om der er behov for, at Dragør Bevaringsnævn høres, inden byggesagen forelægges til politisk beslutning. I den forbindelse er det ofte sådan, at bevaringsnævnet besigtiger det pågældende sted,« fortæller Martin Hans Borg.

Bevaringsnævnet kan dog også selvstændigt tage sager op og udtale sig. Det sker for eksempel i øjeblikket i forbindelse med kommende justering af den bevarende lokalplan, Lokalplan 25, som er besluttet af kommunalbestyrelsen, oplyser han.

Når bevaringsnævnet udtaler sig, vil udtalelsen indgå i sagsfremstillingen overfor politikerne, når de skal tage beslutning.

»Meget ofte følger kommunalbestyrelsen bevaringsnævnets udtalelse. Det er en god sikring af, at bevaringshensyn indgår i kommunens arbejde,« lyder fra det bevaringsnævnets formand, som tilfreds tilføjer: »Lignende konstruktion findes vist ikke mange steder i landet.«

Det er først og fremmest mere principielle spørgsmål i nybygnings- eller ombygningssager, der skiller sig ud fra Dragørs overordnede byplan og byggeskik, der går gennem Dragør Bevaringsnævn. Og hvis en byggesag kræver dispensation fra den bevarende lokalplan, høres bevaringsnævnet sædvanligvis også.

Påskønnelse af særlige bevaringsinitiativer

Dragør Kommune oprettede i 1972 en tilskudsordning for Dragør Gamle By, nemlig Dragør Byfond, der administreres af Dragør Bevaringsnævn.

»Det er ikke nogen rig fond, men den er stor nok til at kunne påskønne en særlig bevaringsindsats i den gamle by,« siger Martin Hans Borg.

Det vil typisk dreje sig om bygningsarbejder, hvor en ejer vælger at reetablere for eksemple en hoveddør, hvor den eksisterende dør ikke følger Dragørs byggeskik. Det kan også for eksempel dreje sig om at genoprette en skorsten eller vinduer, der ikke følger lokalplanen.

Byfonden har for nylig været brugt til at støtte restaureringen af en af byens kikkenborge.

Martin Hans Borg oplyser, at fonden normalt ikke bruges i forbindelse med almindelig vedligeholdelse af eksempelvis stråtage, skorstene eller plankeværker og kun yderst sjældent i forbindelse med fredede ejendomme, som man har andre muligheder at opnå tilskud til.

»Midlerne er som nævnt små. Men det er indtrykket, at vores medborgere lægger større vægt på æren af at få tilskud end på selve tilskuddets størrelse. Men for eksempel 10% af en håndværkerregning kan da også mærkes økonomisk,« siger formanden.

Sidder man med et projekt, som, man mener, kan være berettiget til støtte fra fonden, kan den søges ved at skrive til Drag-ør Kommunens forvaltning, Plan, Teknik og Erhverv. Ansøgningen skal indeholde redegørelse for bevaringsopgaven samt udgiften derved – og gerne med et tilbud fra en håndværker vedlagt. Og har man spørgsmål omkring bevaringsopgaver og lignende – herunder også mht. byfonden – er man altid velkommen til at tage kontakt til en af personerne i Dragør Bevaringsnævn.

Medlemmerne af bevaringsnævnet kan dog også selv beslutte at yde støtte til bevaringsinitiativer. Punktet »Tilskud fra Byfonden« er nemlig på dagsordenen hver gang nævnet mødes – og det sker cirka fire gange om året.