Vi har modtaget:

Borgermøde om alternativer til naturgassen

Liste T inviterede den 30. marts til borgermøde om alternativer til naturgassen til opvarmning i Dragør Kommune. Omkring 50 borgere fandt vej til aulaen på Dragør Skole, hvor Rune Rusbjerg Møller og Camilla Gramstrup Lund fra konsulentfirmaet Ea Energianalyse holdt et fagligt oplæg og svarede på spørgsmål og kommentarer fra deltagerne. Begge er specialister i strategisk energiplanlægning.

Oplægget startede med den aktuelle gaskrise. På mødet fremviste konsulenterne en figur over gasprisens udvikling. Den viste, at prisen var begyndt at stige allerede i anden halvdel af 2021, men at prisen er stukket helt af i 2022. Selv hvis krigen i Ukraine slutter snart, er det ikke forventningen, at prisen vil falde til et niveau som, vi oplevede, før 2021.

Det er Ea Energianalyses estimat, at der i Dragør er i alt ca. 1 mio. opvarmede m². Heraf opvarmes 71% med almindelige naturgasfyr. I alt er der ca. 4.000 gasfyr i kommunen. Ca. 10% har varme fra en blokcentral, der også fyrer med naturgas – dette gælder især vores almene boliger. 5% har oliefyr, 9% har elvarme og 3% har varmepumper. Mange supplerer med varme fra brændeovne og pejse.  

Alternativer til gasfyr er enten kollektive eller individuelle løsninger. Det mest effektive er varmepumper, hvor man får 3–4 enheder energi ud, for hver enhed energi man tilfører. Til opvarmning af boliger er luft til vand-varmepumper meget effektive. Men de støjer og egner sig derfor ikke i tætbebyggede områder, rækkehuse og lignende, hvor et bedre valg vil være varmepumper baseret på jordvarme – enten med vandrette varmeslanger i haven eller lodrette (vertikale) boringer. De lodrette boringer er det mest effektive, men også det dyreste i anlæg. 

Luft til luft-varmepumper egner sig til sommerhuse. De kan også supplere den dyre naturgas i helårshuse, indtil der er fundet en permanent fremtidig løsning. 

Træpillefyr anbefales kun, hvis der ikke er andre muligheder for at slippe af med naturgassen. 

I tætbebyggede områder er kollektive løsninger vejen frem. De kræver en stor energiintensitet (højt forbrug pr. km²), som for eksempel i Dragør gamle by. Men en teoretisk beregning foretaget af Aalborg Universitets Center viser, at også villakvartererne i Dragør, Søvang og Store Magleby vil kunne være relevante for fjernvarme, enten i store samlede forsyninger eller i mindre klynger af huse. Fjernvarmen vil i givet fald enten kunne komme fra kollektive varmepumper eller fra tilslutning til eksisterede fjernvarmenet fra den anden side af kommunegrænsen.  

En ny mulighed er såkaldte termonet, hvor flere huse er tilsluttet et fælles jordvarmeanlæg. Det kræver en varmepumpe i hvert enkelt hus. Men ledningerne er billigere, end fjernvarmeledninger, fordi de er u-isolerede. Termonet kan derfor bruges i områder med lavere energiintensitet.

Samlet set er varmepumper vejen frem. Gerne suppleret med solenergi. 

Hvordan kommer vi videre?

Individuelle løsninger kræver en god VVS’er med erfaring. Hvis en varmepumpe er forkert installeret, falder effektiviteten. Vælg også gerne en lidt dyrere model, der typisk er mere effektiv og støjer mindre, end de billigere gør.

Kollektive løsninger kræver organisering. Hvis anlæggets kapacitet er mere end 250 kW, skal det opfylde kravene i »projektbekendtgørelsen« om, at det foreslåede anlæg er den samfundsøkonomisk bedste løsning. Det er anlæg til forsyning af mere end cirka 25 gennemsnitshuse. 

Der vil altså skulle laves nogle selskaber. Det kan være kommunale selskaber eller tilslutning til eksisterende selskaber (HOFOR?) – eller a.m.b.a.-er, hvor forbrugere laver deres egne selskaber. Det ses især i Jylland!

Kig mod varmeplanen – eller hvis I ikke kan vente på den, så hyr en konsulent og lav jeres egne forslag. I alle tilfælde vil et projektforslag skulle godkendes af kommunen. 

Spørgsmål og svar

Efter oplægget var der for tilhørerne mulighed for at stille spørgsmål til konsulentere – og det benyttede mange sig af. 

Herunder sammenfatter vi en række af de spørgsmål og svar, der fremkom på mødet:

Støjkrav til varmepumper? De må højst støje 30 dB i skel om natten. Vælg en installatør, der ved, hvad han laver.

Abonnement til en varmepumpe? Det er en mulighed. F.eks. mens man venter på en kollektiv løsning. Men det er en dyr løsning i det lange løb.

Kan man lave en fælles varmepumpeløsning med naboerne? Ja, det kan man godt. Det er det, der kaldes et klyngenet. Det skal bare godkendes af kommunen.

Hvor langt skal man bore ned til vertikal jordvarme? En tommelfingerregel siger 1 meter pr. m² bygningsareal. To kortere boringer kan være mere effektive end en dyb boring.

Kan vi få geotermisk energi? Her skal man typisk bore 2.000 meter ned eller mere. Og det er ikke sikkert, at man rammer rigtigt første gang. Derfor er det byer med store fjernvarmenet, der satser på geotermi – så er de flere til at betale for fejlboringerne.

Er der eksempler andre steder, som vi kan lære af? Ja, mange. Men der er også eksempler på, at man har lavet såkaldte barmarksværker, der har vist sig at have dårlig økonomi. Derfor skal man lave et godt analyseret projekt. Nogle steder vil mindre klyngeanlæg være bedre, end større samlede anlæg. Og andre steder er individuelle løsninger det bedste.

Er biogas en mulighed? Næppe. Dels vil biogas være en knap ressource, der vil være forbeholdt forbrugere, der ikke har andre alternativer (f.eks. industri og fjernvarmeværker), dels er den dyrere end naturgas.

Hvad koster det at tilslutte sig til fjernvarme? Det kommer an på selskabet. Nogle steder er det gratis at tilslutte sig, fordi man gerne vil have flest mulige med. Så betaler man til gengæld lidt mere for det løbende forbrug.

Er der tilslutningspligt? Nej. Efter 1. januar 2019 er det  ikke tilladt for kommuner at kræve tilslutning til f.eks. fjernvarme i nye områder.

Er det grundejerforeningerne, der skal på banen? Godt spørgsmål. Det afhænger af stedet. Hvis det f.eks. er en rækkehusbebyggelse, kunne det være relevant med »klyngevarme« – altså et net med en fælles varmekilde til bare det net. 

Kan en varmepumpe være baseret på energien i havvand (Øresund)? Vi har tjekket Energistyrelsens teknologikatalog. Den mindste, de har med, er på 20 MW, svarende til 2.000 huses forbrug (idet spidslasten skal komme fra en supplerende varmekilde). Det kræver et sted at lægge en bygning til varmeveksleren. Teknikken er som et jordvarmeanlæg, hvor varmeslangerne bare er placeret på havbunden (varmeforsyningen i Esbjerg er i gang, og HOFOR har vist interesse for at undersøge muligheden).

Kunne det være ud for kysten i forbindelse med et fremskudt dige? Det kunne jo undersøges. I den gamle by er man nødt til at tænke kollektivt. Det kræver, at der graves i gaderne – men måske kunne man kombinere det med etablering af fibernet og renovering af kloakkerne. Måske kunne et samlet Drag-ør kontakte HOFOR for at finde en løsning? Det behøver ikke være en ledning fra de centrale net, men en mulig lokal løsning? Hvis HOFOR ikke vil, må man lave sit eget selskab (a.m.b.a.) eller et kommunalt selskab. 

Anbefaling og tak

Afslutningsvis kom Rune Rusbjerg Møller fra Ea Energianalyse med en ganske kort og konkret anbefaling: 

»Der er rigtig stor interesse for fjernvarme og for varmepumper. Så vores anbefaling er, at I skynder jer. Det kan kun gå for langsomt.« 

Liste T vil afslutningsvis gerne sige tak til såvel Ea Energianalyse som til de fremmødte borgere. 

Vi indkaldte til borgermødet, fordi vi på baggrund af udviklingen i naturgaspriserne har ønsket at få gang i omstillingen af vores varmeforsyning. 

Vi ved, at mange borgere allerede nu overvejer deres fremtidige varmeforsyning. 

For at undgå fejlinvesteringer er det vigtigt at kende mulighederne. Vi er enige i kommentaren fra Kåre Sandholt, Ea Energianalyse, om, at man skal lave godt analyserede projekter, at mindre klyngeanlæg nogle steder vil være bedre, end større samlede anlæg – og at individuelle løsninger andre steder er det bedste. 

Men vi er også enige i Runes anbefaling om, at vi skynder os. 

Med venlig hilsen
Kristine Bak
På vegne af liste T