Vi har modtaget:

Bump i plastik udfases i Dragør

Kommunalbestyrelsen besluttede 2009, at plastvejbump ikke kan godkendes til permanent brug på hverken offentlige veje eller private fællesveje i Dragør Kommune, men alene kan anvendes som midlertidig løsning ved for eksempel byggerier, hvor hastigheden ønskes dæmpet, imens byggeriet pågår. 

Baggrunden for beslutningen var dels den slags foranstaltningers midlertidige karakter og dels, fordi fartdæmperne skal fastgøres ved boring af huller i den eksisterende vejbelægning. Fastgørelsen medfører vandnedsivning og dermed øget nedbrydning af belægningerne, der i øvrigt heller ikke altid har en tykkelse og opbygning, der er egnet til fastgørelse. Endvidere er fartdæmperne til gene ved snerydning, hvor der er risiko for materielle skader. 

Alternative løsninger

Nu er vejbump ikke den eneste løsning på problemer med hasarderet høje hastigheder, der er alternative løsninger.

Administrationen har for eksempel i stedet for plastbump henvist til anvendelse af vejbump i asfalt – eller vejindsnævringer, der også fremgår af Vejdirektoratets håndbog om fartdæmpere og desuden også er typegodkendte. Alle sådanne tiltag skal aftales forinden med kommunen og politiet – og ske for grundejerforeningens regning.

I By-, Erhvervs- og Planudvalget har vi aftalt, at forvaltningen skriver en »Dummies for vejchikaner«, hvor regler og forpligtelser beskrives. Finder man i grundejerforeningen, at trafikken er blevet for voldsom, så vil man her kunne se hvilke muligheder, der foreligger. Det påtænkes også, om kommunen kan tilbyde grundejerforeningen en samlet pakke for asfaltbump, men det sidste er absolut kun i støbeskeen.

De eksisterende vejbump i plastik vil i dialog med beboerne gradvis blive nedtaget og eventuelt erstattet med asfaltbump.

Med venlig hilsen
Morten Dreyer, DF
Formand for By-, Erhvervs- og Planudvalget

Vi har modtaget: Ny trafiksikkerhedsplan

Ole H. Hansen, der er medmennesker af Klima-, By- og Erhvervsudvalget for Socialdemokratiet har indsendt et debatindlæg om forbedringer...

Vi har modtaget: Parkeringen omkring Dragørs gamle by

Den Konservative gruppe i kommunalbestyrelsen har indsendt et debatindlæg om parkeringen omkring den gamle bydel. Læs mere

Vi har modtaget: Dragørs nye motorvej

Theis Jensen har indsendt om trafikforholdene på Strandjægervej. Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk