Søndag den 27. juni vil der fra kl. 8–18 være en del trafikomlægninger på en rute på sydamager.
Søndag den 27. juni vil der fra kl. 8–18 være en del trafikomlægninger på en rute på sydamager.

Omlægning af trafikken på Sydamager søndag den 27. juni kl. 8–18

Sdr. Kinkelgade og Fælledvej: Ensretning i retning mod Søvang

Kalvebodvej: Ensretning fra Fælledvej til Skolevej. 

Skolevej: Ensretning fra Kalvebodvej til Fælledvej. 

Fælledvej: Ensretning fra Skolevej til Skydebanevej. 

Skydebanevej, Skovvej og Kongelundsvej: Ensretning mod Nøragersmindevej, hvor der igen er ensretning til Tømmerupvej.

Tømmerupvej: Ensretning fra Nøragersmindevej i retning mod Englandsvej.

Englandsvej: Åben for normal trafik.

Der vil være trafikofficials ved alle kritiske punkter.

Cykelløb på lokale veje

Amager Cykel Ring fejrer 80-års-jubilæum med stort cykelløb på søndag – trafikken vil derfor fra kl. 8–18 være omlagt flere steder

Søndag den 27. juni afholder Amager Cykle Ring sit traditionsrige cykelløb med deltagere i alle aldre fra alle dele af landet.

Amager Cykle Ring, som er en af landets største cykelklubber, fyldte 80 år i august 2020 – og det er det nu blevet muligt at fejre. 

Det officielle cykelløb på Amager har været et af sæsonens højdepunkter for både børneryttere og landets absolutte elite, og selvom løbet i år blevet lagt i juni måned og ikke august som normalt, er prestigedelen af traditionen ikke blevet ændret.

Klassiske rundstrækning

Ruten, der snor sig rundt på de smukke amagerkanske landeveje, er den klassiske rundstrækning, som blev kørt sidst i 2018, med start og mål i Kongelunden. Den går ad Nøragersmindevej, Tømmerupvej, Englandsvej og St. Magleby og Søvang som omdrejningspunkt og med opløb i Kongelunden. Og mange store amagerryttere har trådt deres barnepedaler på netop disse veje. 

I forbindelse med cykelløbet vil der ske omlægning af trafikken søndag den 27. juni fra kl. 8 til 18 på dele af Sydamager.

Arrangementet begynder med de yngste klasser fra morgenstunden kl. 8 og slutter med herrernes A-felt, der forventes i mål lidt efter kl. 17. I dette tidsrum vil ruten (bortset fra Englandsvej) være ensrettet. Der vil være trafikofficials ved alle kritiske punkter.

Jesper Skovbølle fra cykelringen vil gerne herigennem, sammen med en tak til samarbejdspartnerne fra politiet samt Tårnby og Dragør Kommuner, på forhånd sende en tak for forståelsen til borgere og trafikanter på Amager. 

Store stjerner

Den danske elite ventes at være samlet til løbet. Navne som Michael Mørkøv og Matti Breschel har tidligere gæstet løbet, så der er håb om også denne gang at få store stjerner at se.

Amager Cykle Rings elitehold, som her i 2021 hedder Team CO:Play Giant, og som i øjeblikket er landets mest vindende hold, stiller med fuldt hold. På holdet vil man kunne se Magnus Bak Klaris, Rasmus Bøgh Wallin og ikke mindst Daniel Stampe, der topper den danske rangliste som bedste A-rytter.

Amagerrytter til OL

To af landet absolut bedste cykelryttere, Amalie Dideriksen og Mattias Skjelmose Jensen, der begge har trådt sine barnecykelsko i Amager Cykel Ring, er officielt blevet udtaget til OL i Tokyo.

Amalie Dideriksen er udtaget til banelandsholdet, hvor hun skal skal køre omnium og parløb med makkeren Julie Leth. Det første gang kvindernes parløb er på OL-programmet. Amalie Dideriksen og Julie Leth blev europamestre i parløb i 2018 og 2019 – og på landevejen er Amalie Dideriksen nykåret dansk mester, da hun tog sejren ved DM i søndags. Hun stiller op til søndagens løb på Amager i mændenes c-klasse.

På landevejen er Mattias Skjelmose Jensen med i bruttotruppen.

Begge amagerryttere kører nu som professionelle for holdet Trek Segafredo.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk