Jens Peter Høegh.
Jens Peter Høegh.

Vi har modtaget:

De forsvundne millioner 

Hvor blev pengene, som man sparede på drift af svømmehallen, af?

Dragør Kommune lukkede i 2011 svømmehallen af »sikkerhedsmæssige« årsager – den reelle årsag var økonomi. Man havde ikke råd til at holde hallen åben.

Det koster 5–6 mio. kr. om året at drive en svømmehal. 

Svømmehallen genåbnede, i ny skikkelse, i september 2019. 

I den mellemliggende periode (2011–2019) sparede man altså i runde tal cirka 40 mio. kr. Hvor er disse penge blevet af? De blev ikke lagt til side til kommende driftsudgifter i den nye svømmehal.

Blev de brugt på skolerne? (De blev ikke brugt på eleverne – klassekvotienten steg til en af landets højeste.) Blev de anvendt på anlæg af nye cykelstier eller andre trafiksikkerhedsmæssige tiltag? Blev de anvendt på vedligeholdelse af vore veje? Blev de anvendt på vedligeholdelse af de offentlige bygninger? Blev de anvendt på daginstitutioner – her er flere lukket i perioden. Blev de anvendt på bedre forhold for vore ældre?

Nej! De indgik i den daglige drift, hvor der bare var 40 mio. kr. mere, der kunne bruges – og brugt blev de.

Hvordan går det så med vores nye svømmehal?

Den åbnede i september 2019 – og et år senere fik den konkurrence fra Vestamager Svømmehal. I dag har vores svømmehal cirka 25 betalende gæster hver dag (gennemsnit siden genåbningen) ... Er det åbningstiderne, billetprisen eller Vestamager Svømmehal, der er årsagen til dette lave besøgstal?

Hvis de lave besøgstal fortsætter, så er der kun et sted at skære i omkostningerne for vores svømmehal, og det er åbningstiden. Hvilket vil medføre færre gæster osv.

Med venlig hilsen
Jens Peter Høegh
Kandidat til KV21 for Sydamagerlisten

Vi har modtaget: Dagplejen – den skal vi værne om

Nicolaj Bertel Riber (A) – viceborgmester og kommunalbestyrelsens repræsentant i Dagplejens forældrebestyrelse har indsendt et debatindlæg om Dagplejen i...

Vi har modtaget: Parkeringspladser

Konservatives medlemmer af kommunal­bestyrelsen samt Klima-, By- og Erhvervsudvalget, Mia Tang og Martin Wood Pedersen, har indsendt et debatindlæg...

Vi har modtaget: Tre positive nyheder på børneområdet

Konservatives medlemmer af Børne-, Fritids- og Kulturudvalget, Theis Guldbech, Mia Tang og Trine Søe har indsendt et debatindlæg om...

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk