Lokalhistorisk tema:
Den sidste bonde i byens råd
I 1974 blev Dragør og Store Magleby Kommuner lagt sammen. De to små kommuner havde siden 1800-tallet levet hver sit liv med hvert sit styre.
Århundreders forskellighed hang ved, og da kommunalreformen rullede hen over landet i 1970, lod det sig ikke lige gøre at få Hollænderbyen og søfartsbyen til at smelte sammen.
Store Magleby havde i 1800-tallet skullet tilpasse sig det kommunestyre, som gjaldt i resten af landet – men det var heller ikke ligetil. Mens Danmarks landkommuner så småt fik ret til at styre egne anliggender i 1841, kunne det først gennemføres i Store Magleby i 1857.
I virkeligheden havde byen haft en form for selvstyre, siden hollænderne kom hertil i 1520’erne, og byens gårdejere mente, at de blev begrænset i deres selvstændighed, når de nu skulle til at være en kommune, ligesom alle andre. Det var jo gået så godt i århundreder.
Som tiden gik, måtte også store maglebyerne dog rette ind, og i 1900-tallet var resterne af hollænderkulturen og dens særregler forsvundet.
Storbyen rykkede nærmere, og lufthavnen bredte sig tværs over Amager. Gartnerne fik lastbiler, og bønderne kørte med mejetærskere.
I 1964 fik Store Magleby Kommune endda lov til at indføre den samme forvaltning, som i købstæderne – selv om der ikke var meget købstadspræg over byen.
Den nye ordning betød, at Store Maglebys førstemand kunne kalde sig borgmester. Før var hans titel blot sognerådsformand. Ved valget i 1966 gik posten til Albert Crilles Svendsen.
Albert Crilles Svendsen var vokset op på »Hjørnegården«, der bogstaveligt talt lå på hjørnet af Nordre Dragørvej og Hovedgaden.
Jorden, der hørte til gården, var i slutningen af 1950’erne blevet eksproprieret til udvidelse af lufthavnen. Hovedgaden blev brat afbrudt og lukket af med en låge.
Albert Crilles Svendsen måtte opgive landbruget og søgte paradoksalt nok job i en af lufthavnens virksomheder.
Albert Crilles Svendsens slægt på moderens side kunne føres tilbage til de hollandske indvandrere. Derfor følte han sig ikke bare som bonde, men som en af hollænderkulturens arvtagere. Han vidste dog godt, at tiden for amagerbruget var ved at rinde ud, og kaldte sig nok af samme årsag for den sidste bonde i byens råd.
Samtidig var Albert Crilles Svendsen dog den nye tids mand. Han vidste godt, at forandringernes vinde ikke kunne vendes, og talte lidt hånligt om sin forgænger. Han havde nemlig engang udtalt, at gymnastiksalen på Store Magleby Skole ville blive det sidste byggeri i byen – og sådan gik det som bekendt ikke. Få år efter åbnede for eksempel Nordstrandskolen, og Hollænderhallen blev taget i brug som kommunens idrætshal.
Serien lokalhistorisk tema bringes i samarbejde med Historisk Arkiv Dragør.
Læs flere historier på lokalarkivets hjemmeside www.dragoerhistorie.dk
Historisk Arkiv Dragør har åbent for publikum tirsdag kl. 13–17 og torsdag kl. 10–17 – eller efter aftale.
Lokalarkivet opfordrer til, at man inden sit besøg giver arkivet besked herom via lokalarkivet@dragoer.dk Derved vil lokalarkivet have mulighed for forinden at finde materialet, man har interesse for, frem.
Albert Crilles Svendsen arbejdede da også for en sammenlægning med Dragør – selv om de to små kommuner var præget af hver sig politiske farve. Hvad der kunne forene det konservative Store Magleby og det socialdemokratiske Dragør var imidlertid »truslen« om det, som, man mente, var værre: En sammenlægning med Tårnby Kommune. Så det blev Albert Crilles Svendsens projekt at forene de to forskellige kulturer – og ved sammenlægningen i 1974 var det af samme grund naturligt, at han fortsatte på borgmesterposten i den sammenlagte kommune i nogle år, frem til 1978.
Selv om Albert Crilles Svendsen gik ind i arbejdet for at udvikle sin kommune, holdt han dog fast i sine egne rødder. Og da Store Magleby fejrede sit 450-års-jubilæum i 1971, udtalte han, at hvis man ikke passede på historien og minderne om byens særlige egenart, ville der ikke blive holdt et 500-års-jubilæum.
I de forløbne 50 år har mange dog stadig været med til at passe på lokalhistorien. Bevidstheden, om at Store Maglebys historie er helt enestående, lever i bedste velgående. Det vidner både jubilæumsfejringen i byen for nyligt og den flotte særudstilling på Amagermuseet om. Så det gik ikke, som Albert Crilles Svendsen frygtede – heldigvis.
