Vi har modtaget:
Der er noget, vi må tale om, Dragør!
Det vil føles nok lidt overvældende, når man i de kommende uger næsten ikke kan kæmpe sig i føtex eller Irma i Dragør for politikere, der vil tale med vælgerne. Men det er nu engang et tegn på, at der er kort mellem vælgerne og de folkevalgte i Dragør.
Meget få steder i Danmark er der kortere afstand til de folkevalgte – og meget få steder er der flere folkevalgte per indbygger.
Vores tidligere borgmester invitere gerne til borgmesterkaffe på rådhuset. Jeg kan også lide kaffe og har sågar dukket en del af den forkætrede dialogkaffe med folk, jeg var meget uenige med. Men kaffen kan hurtigt blive kold.
For samtalen er vigtig, men det bliver et problem for demokratiet, hvis samtalen står alene.
Demokratiet og den demokratiske samtale må nu engang også måles på evnen og viljen til at ændre tingenes tilstand. På at kunne løfte de opgaver, som vores samfund skal måles på: For vores børn, vores ældre, vores svageste og ikke mindst indsatsen for klimaet.
Hvis vi udelukkkende kigger på afstanden mellem borgeren og politikeren, bliver den demokratiske samtale til det rene snak. Vi har ikke nærdemokrati, hvis ikke indholdet følger med.
Selvfølgelig er der indhold i debatten i Dragør. Det er langt fra ligegyldigt, hvem man stemmer på. Men der er ting, vi slet ikke stemmer om den 16. november. Helt konkret stemmer vi ikke om alle de områder, som Dragør aldrig har haft – og aldrig får – indflydelse på. Beskæftigelsesområdet for eksempel. Og der er også rigtigt mange andre opgaver i kommunen, der er reguleret af statslige krav. Råderummet er ikke ret stort. Sådan er det i alle kommuner. Men jo mindre en kommune er, jo mindre bliver det økonomiske råderum, når man samtidig skal have et rådhus, en kommunaldirektør (eller rettere tre forskellige kommunaldirektører siden sidste kommunalvalg), et byråd osv.
Når man har Danmarks mindste kommune, som ikke er en ø, bliver råderummet så lille, at den demokratiske samtale reelt bliver udvandet. Eller sagt på en anden måde: Dragør har så store udfordringer med at holde økonomien oven vande, at det dikterer næsten al politik.
Gældsætningen, frasalget af kommunale ejendomme og minimumsnormeringer på centrale velfærdsområder, nedslidte ejendomme har netop ikke været et politisk valg, fordi der var noget andet, som, man syntes, var vigtigere. Det har været en bitter nødvendighed for at holde skruen i vandet.
Det kan blive bedre, hvis vi vælger nogle mere visionære politikere. Men kun delvist. For problemet er strukturelt.
Vi indledte valgkampen med et møde på Dragør Skole – et møde afholdt i samarbejde med Det Konservative Folkeparti. Kommunalforskeren Roger Buch holdt et oplæg, og han var forholdsvis klar i mælet om, at der var pæne besparelser at hente på administration ved kommunesammenlægning. Omkring 10 procent. Det er trods alt et tocifret millionbeløb hvert år. Det, kan man mene, er meget eller lidt. Og økonomi er som bekendt heller ikke alt. Roger Buch var meget nuanceret i forhold til, at der selvfølgelig også har været ulemper ved kommunalreformen. Nogle kommuner er blevet for store. Forskningen viser, at borgerne er mest tilfredse, hvis kommunen hverken er for stor eller for lille. Tilfredsheden er størst, hvis kommunen har en befolkning på mellem 50.000 og 70.000 indbyggere. Så var der ikke for langt til rådhuset; man kunne stadig møde lokalpolitikerne i den lokale idrætsklub. Men man havde samtidig en størrelse, hvor man havde kræfter til at løfte de tungere og tungere opgaver, der bliver langt over på kommunerne. Man får en størrelse og en faglighed, hvor enkeltsager eller udskiftning af enkelte medarbejdere ikke kan vælte kommunens arbejde – som vi netop har set det i Drag-ør Kommunes social- og ydelsesafdeling.
En sammenlægning af Dragør og Tårnby ville have 57.000 indbyggere. Stadigvæk lidt mindre end en dansk gennemsnitskommune, men samtidig stor nok til, at man kunne have en robust faglighed og økonomi. Det er et solidt grundlag for at bygge en ny kommune, der kan løfte, hvad man rimeligt kan forvente af en kommune i dag og i morgen.
Dragør bliver aldrig Tårnby. Dragør må aldrig blive Tårnby, for det ikke det, der er målet. Vi skal gøre det bedre, end Dragør Kommune i dag, men vi skal sandelig også gøre det bedre end Tårnby! Målet er en kommune, der bygger på det bedste fra Dragør og det bedste fra Tårnby. Men det kræver, at vi handler, mens vi stadig kan stå på vores egne ben. Mens vi stadig har noget at byde ind med.
Det synes jeg, vi skulle tale om i de kommende uger, Dragør!
Med venlig hilsen
Michael Rachlin
Spidskandidat for Radikale Venstre i Dragør
