Dragør Borgerforening

På Dragør Borgerforenings mandagsmøde, den 8. november, kl. 19.00, er temaet blomster, advent og jul.

Nu hvor julestemningen er på vej igen, og de første juleting allerede er dukket op i butikkerne, har borgerforeningen nok en gang fået eksmajestæt og »blomsterdronning« Annette Scheutz til at komme og undervise i blomsterbinderiets svære kunst.

Deltagerne skal i år lave en adventskrans inspireret af Annette Scheutz idéer om, hvordan en adventskrans også kan laves. Hun tænker i bæredygtighed og har natur som inspirationskilde til den kommende højtid.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og at få råd med på vejen.

Annette Scheutz vil medbringe en del udstyr, men hvis man selv har beskæresaks, bidetang, kniv og eventuelt limpistol, må disse meget gerne medtages.

Deltagergebyr – tilmelding.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk