Vi har modtaget:

Dragør er ikke til salg

Lad mig slå det fast: Med min stemme forbliver Dragør en selvstændig kommune og kommer ikke til indgå i et tvangsægteskab med Tårnby. Det er der mange grunde til. 

Den store tromler den lille 

Alle erfaringer fra andre sammenlagte kommuner viser, at ved en kommunesammenlægning bliver en lille kommune »overdøvet« af en stor. Det er helt naturligt.

I Tårnby bor der tre gange så mange, som i Dragør. Selvfølgelig vil Tårnbys borgere alt andet lige stemme på Tårnby-politikere. Det vil altså sige, at en sammenlagt kommunalbestyrelse vil rent statistisk bestå af ¾ Tårnby-politikere og ¼ Dragør-politikere. Hvor mon pengene bliver taget fra, og hvem mon de bliver givet til? Er der nogen, der i deres vildeste fantasi kan forestille sig, at Dragør vil blive tilgodeset? 

Vil Dragør Skole få lov at bestå? Vil Wiedergården kunne fortsætte, og vil den være betalingsfri for brugerne? 

Vi betaler, vi bestemmer 

Det er os, der bor her og betaler skat her, der også skal bestemme her. Det har altid været et mantra for mig. 

Vores borgere er generelt rigere end Tårnbys. Men vil vi ved en sammenlægning ikke blot blive betragtet som malkekvæg? 

Tårnby ønsker slet ikke at blive sammenlagt med Dragør. Siger det ikke bare lidt om deres følelser for os? 

Hvor stor er deres viden og forståelse for de ting, der optager os? 

De vil kunne tromle UNESCO ned over os. De vil kunne bebygge hele engvejsarealet med almene boliger. De vil kunne lukke tennisklubben med et snuptag, for der er jo allerede en i Tårnby. De vil kunne lukke institutioner, skoler, Enggården osv., uden vi kan gøre en pind ved det. 

Vi bliver overladt til Tårnby-politikeres forgodtbefindende, og vi kan intet gøre. Er det virkelig det, vi vil? 

Skal dit barn gå i skole i Tårnby? 

I en lille, men smidig og fleksibel kommune som Dragør, er man tæt på borgerne. 

Vi tager hvert år ved skoleindskrivning individuelle hensyn. Jeg var selv med til at indføre maksimum 24 børn indskrevet i 0.-klasserne ved at implementere flydende skoledistrikter, så man undgik en skæv fordeling. Vi indførte også søskende-garanti, så forældre ikke skal aflevere og hente to forskellige steder på en i forvejen travl morgen og eftermiddag. 

Men vil disse individuelle hensyn blive taget på rådhuset på Amager Landevej? Ja, det bliver jo et gæt – men jeg tvivler stærkt. 

Fordelen ved sammenlægninger er stordriftsfordele. Men hvem er disse til gavn for? Borgerne eller økonomien?

Med de penge – egne og andres – Tårnby har samlet sammen i deres pengetank, kunne man tvivle på, at de kommer borgerne til gavn. 

Pengene har det faktisk ikke bedst i kommunens svulmende kasse – pengene har det bedst hos borgerne og i tilbuddene til dem. 

I Tårnby handler det vist om at bygge så mange svømmehaller, som det er muligt. Hvad grunden hertil er, kan man også kun gætte på.

I en storkommune kan børn fordeles over hele kommunen. Der er altså ikke længere garanti for, at dit barn kommer i en skole eller institution, der ligger tæt på dig i det geografiske Dragør-område. Måske bliver det på Pilegårdsskolen. Pointen er, at du ingen garanti har mere. 

Og hvad med vores ældre? Er der plads til dem på Enggården, eller bliver det på Tagenshus, Irlandsvej eller Tårnbygård? Mon ikke det bliver et rent lotteri, hvor vores ældre ender?

Selvstændigheden sælger vi aldrig 

Glem alt om sammenlægning og lad os stå sammen om Dragør. 

Vi flyttede ikke til Dragør for at spare penge, men for det nære, for trygheden og for det, vi har sammen. 

Jeg har ikke brug for at spare nogle få skattekroner. Jeg foretrækker kvalitet, og jeg foretrækker nærdemokrati. 

Vi må aldrig sælge os selv, men bevare vores identitet og vores stolthed og ét af Danmarks mest unikke steder. 

Jeg er stolt over at bo i Danmarks mindste, landfaste kommune. Jeg skammer mig ikke og problematiserer det, som modstanderne af et selvstændigt Dragør gør. 

Har vi først solgt os selv, er det for altid. 

Med venlig hilsen
Kim Dupont
Kommunalbestyrelsesmedlem for Venstre