Dragør Havnegalleri

Fra mandag den 30. maj til søndag den 12. juni udstiller Susan Lüth Hedegaard i Dragør Havnegalleri, Strandlinien 17.

Susan Lüth Hedegaard, der har gæstet galleriet en del gange, glæder sig til at vende tilbage – denne gang med sine landskabsmalerier. Ud over hendes værker udført på lærred, skifer og plexiglas kreerer hun også »skæve« krukker i stentøj.

Den drivende kraft i skabelsen af Susan Lüth Hedegaards malerier er naturens storhed, dens formrigdom og det evigt skiftende vejrligs mangeartede lys. Hun har udstillet rundt i det ganske land på gallerier og i kunstforeninger, med afstikkere til Italien USA og Sverige. 

Udstillingen på havnegalleriet holdes i ovennævnte periode åbent alle hverdage fra kl. 12–16.30 samt i weekender og på helligdage fra kl. 11–17.

Værk af Susan Lüth Hedegaard.
Værk af Susan Lüth Hedegaard.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk