Vi har modtaget:

Dragør Havns udbygning

Sikring af Østmolen er nu undersøgt

Der er nu udarbejdet en foranalyse for ombygning af Dragør Havn – et projekt, der blev præsenteret på By-, Erhvervs- og Planudvalgets sidste møde.

Ombygningsprojektet omfatter:

  1. Tætning af Østmolen
  2. Oprensning af lystbådehavnen (bundmaterialet fra oprensningen indarbejdes i mole- og kajanlægget)
  3. Etablering af ekstra pladser i ny lystbådehavn så vi kan nedbringe ventelisterne
  4. Omlægning af havneindløb til færgehavnen så den kan omdannes til en A-havn med rolige bådpladser
  5. Gennemgravning af sandtangen og efterfølgende lukning af indsejlingen ved Dragør Fort.

Molen forberedes således, at den eventuelt senere kan udbygges og indgå som del af en eventuel fremtidig kystsikring af Dragør.

Foranalysen viser, at projektet vil beløbe sig til 59 mio. kr., og at anlægsarbejderne forventes at kunne påbegyndes i januar 2023. 

Der er forlods afsat et anlægsbudget på 30 mio. kr. Der skal nu tages stilling til tilpasning af projektet i forhold til budgettet på 30. mio. kr., udbudsform, tids- og aktivitetsplan samt igangsætning af næste fase.

Der er godt nok mange projekter i gang på havnen i denne tid. Selv filmoptagelser til en dansk spillefilm er der blevet plads til i disse dage. Men det er en helt anden historie.

Med venlig hilsen
Morten Dreyer, DF
Formand for By-, Erhvervs- og Planudvalget

Foto: TorbenStender.

Trippeludstilling

Udstilling med Yvonne Wiese, Bettina Fellov og Pia Sharah i Dragør Havnegalleri. Læs mere

Vi har modtaget: Dagplejen – den skal vi værne om

Nicolaj Bertel Riber (A) – viceborgmester og kommunalbestyrelsens repræsentant i Dagplejens forældrebestyrelse har indsendt et debatindlæg om Dagplejen i...

Vi har modtaget: Parkeringspladser

Konservatives medlemmer af kommunal­bestyrelsen samt Klima-, By- og Erhvervsudvalget, Mia Tang og Martin Wood Pedersen, har indsendt et debatindlæg...

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk