Vi har modtaget:
Du har jo selv valgt at bo der
Nu er jeg ikke et Dragør-barn, og det bliver jeg nok heller ikke, men efter kærligheden har trukket mig til Dragør, så er det nu mit hjem, som jeg har valgt at kæmpe for.
Ofte har jeg spurgt mig selv om, hvad Dragør er.
Når folk udefra omtaler Dragør, så taler de hovedsageligt om den gamle by og at spise en is. Når turister kommer på besøg, så besøger de hovedsageligt den gamle by og havnen for at nyde en frokost eller bare en fiskefrikadelle.
Ja, jeg har selv valgt at bo i den gamle by tæt på havnen, dengang da turisme var til stede i en acceptabel størrelse.
Det var sjovt, at nogle turister opfattede den gamle by som værende et museum og stak næsen ind gennem vinduerne for at se museets »indhold«. Forskrækket fandt de så ud af, at der faktisk bor folk.
I Dragør Nyt fra den 11. november kan jeg læse mange artikler omhandlende UNESCO og parkering samt det voldsomt stigende antal af turister (læserindlægende kan findes her).
Gennem snak med naboerne på Strandlinien, så gav flere da også udtryk for, at de overvejer at flytte væk, hvis turismen tiltager. Så spørgsmålet er, om den gamle by bliver et museum uden liv og uden sjæl.
I flere år har jeg kommenteret det stigende antal biler, der »cykler« rundt fra Kongevejen gennem Strandlinien og ud til havnen. Nogen har også opsat et par tossede skilte med datobegrænsning for parkeringen på havnen, ved krydset Vestgrønningen og på Drogdensvej, hvilket nok skal bortlede turisters vej og ned ad Kongevejen.
Min antagelse er, at godt 80% af alle, der vælger Kongevejen, er gennemkørende, fordi de ikke kan finde en parkeringsplads nede ved havnen, tæt på is og kaffe.
Jeg fik også oprettet en dedikeret facebookgruppe omhandlende parkering i Dragør, og jeg har indsendt konkrete forslag om både ændring og skiltning, så turisterne finder vej ned til den store parkeringsplads på havnen – udenom den gamle by.
Denne plads er desværre også blevet meget mindre, da både værftet, de mange både omkring denne og indhegningen til pladsen til den nye Café Espersen naturligvis fylder.
Man ser i sommerperioden flere og flere benytte sig af den fredede store græsplæne, og antallet af biler stiger støt.
Også den høje hastighed på Strandlinien har jeg påtalt og opfordret til at oprette nogle billige plastbump, som er nemme at placere og yderst effektive. Men nej, man gennemfører en trafiktælling i vinterperioden for så at kunne vise, at trafikken slet ikke er så slemt – en politisk finte for at lægge låg på debatten.
Ved en forsamling om UNESCO kunne jeg høre turistrådet og repræsentanter fra Wonderful Copenhagen lovprise en UNESCO-optagelse – vel at mærke, fordi det skulle give penge. Alle ved, at UNESCO forpligter og koster penge. Mange penge!
Når vi har så mange økonomiske udfordringer i forvejen, hvor specielt havnen henstår, fordi der ingen penge er – og nu også den gamle værftsgrund, som er dybt forurenet og efter sigende skal renses op for i omegnen af 10 mio. kr., før den kan bruges til noget som helst – så må man spørge sig om, hvor alle de penge skal komme fra? Der er endnu ingen, der efter min viden har fremlagt en økonomisk beregningsmodel for finansiering af en UNESCO-optagelse – vel at mærke med alle de forhold, der skal etableres for at kunne tage imod måske op til tre gange så mange turister, som man gør i dag.
Borgmesteren skriver, at han er glad for, at alle partier har bakket op om budgettet, og jeg må give ham ret i, at det er stort. Men det har også betydet, at de store planer om at oprette rekreative herligheder på havnen for lånte penge måtte skrottes, og det er jeg personligt glad for, fordi jeg synes ikke, at borgerne skal belånes helt op til under taget. Budgettet giver dog også udtryk for, at det ville være svært at realisere drømmen om UNESCO i en del år frem, og gud ved, hvad der ellers sker indtil da. Corona har indtil nu bidraget til en økonomisk nedgang for mange borgere og øget kommunens udgifter – og dertil digerne, der også skal betales – i hvert fald i de områder, som tilhører kommunen. De andre områder skal vi selv dække, og her står vi i den gamle by i første række, og det koster.
Spørgsmålet er så, hvorfor der tales ned til os, der bor i den gamle by, når nu den gamle by er trækplaster og centrum for det, som Dragør står for?
Og nej, dette er intet angreb på de mange andre borgere, der har valgt at bo i Dragør, udenfor den gamle by. Tak til jer alle, at I også holder af Dragør i sin helhed. Vi er en kommune, og vi bør stå sammen som en kommune og respektere hinandens udfordringer.
Med venlig hilsen
Thomas Krebs
Strandlinien 31
