1Haslev858
2Kifa 1851
3RKK 1648
4VSK834
5RKK 2631
6Kifa 2 822
7RKK 366
Stillingen i 2. division øst ved redaktionens deadline mandag.

Nyt fra kegleklubben VSK Dragør:

En god start på det nye år

Efter en længere julepause var keglespillerne fra VSK Dragør tilbage på banen med to kampe i den forgangne weekend – begge spillet på hjemmebanen i Hollænderhallen.

Lørdag den 15. januar var det topholdet Haslev, der var på besøg. Og denne første kamp i det nye år gik utroligt godt.

De to VSK-spillere Jørgen Risnæs og Per Christensen har en indbyrdes konkurrence om, hvem der spiller bedst.

Per Christensen var den første af de to på banen. Han spillede en af sine bedste kampe, men måtte alligevel se sig slået af Henry Hansen. Resultatet blev 861 mod 876 kegler.

Jørgen Risnæs, der herefter skulle møde Michelle Christiansen fra Haslev, kunne derimod med kegleresultatet 862–818 trække sig sejrrigt ud og samtidig vinde det interne opgør med Per Christensen – omend det kun var med en enkelt kegle.

VSK-spilleren John Nielsen vandt i den tredje kamp med 840 kegler over Christian Schrøder, der fik 815 kegler.

Allan Mogensen, der var sidste mand for VSK, tabte med 864 kegler til Daniel Altenburg, der fik 875 kegler. 

VSK vandt kampen samlet 6–4, og keglerne blev 3.427–3.384. 

Til søndagskampen var det Kifa 1, der havde taget turen til Hollænderhallen.

Hjemmeholdets Finn Olsson lagde stærkt ud. Han vandt med 856 kegler over Linda Bille, der fik 834 kegler.

Alice Gad tabte en tæt kamp til Kifa-spilleren Louise Jørgensen med resultatet 812– 814 kegler.

Selvom det gik bedre for VSK’eren John Nielsen, var det alligevel ikke nok. Han tabte med 853 kegler til Michael Kreutzfeldt, der fik 859 kegler.

I weekendens sidste kamp spillede hjemmeholdets Allan Mogensen uafgjort med Birgitte Kreutzfeldt. Begge spillere fik 874 kegler.

Kampen sluttede uafgjort 5–5. Keglerne blev 3.395–3.381. 

Alt i alt var det med to godkendte kampresultater en god start på det nye år. 

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk