En institution i Dragør takker af

Steen Jørgensen er fratrådt som idrætsinspektør i Hollænderhallen og Dragør svømmehal efter 22 år. I en samtale med Dragør Nyt fortæller han om sin begrundelse og sine tanker
i forbindelse med sit farvel 

Af Birgit Buddegård

En sort cockerspaniel ved navn Zorro gør venligt til velkomst og tager efterfølgende med stor selvfølgelighed plads i sin stol ved bordet i den lyse og solrige udestue, hvor kaffen dufter imødekommende.

Dragør Nyt er på besøg allerede dagen efter, Steen Jørgensen holdt afskedsreception i Hollænderhallen, og på bordet ligger et anseeligt antal kort som fulgte med de mange afskedsgaver – kort han netop denne formiddag var i gang med at læse.

»Det er vildt rørende,« lyder det fra Steen Jørgensen, der er overrasket over de mange hilsener – også på e-mail fra nuværende og tidligere kollegaer. Det betyder meget, understreger han, der selv har valgt at fratræde sin stilling efter 22 år.

»Jeg kommer ikke til at vakle i beslutningen,« siger han. Det har været hårdt, for han har elsket sit arbejde og konstaterer med overbevisning, at medarbejderne er fantastiske og knokler en vis legemsdel ud af bukserne. Det viste sig ikke mindst under coronanedlukningen, hvor flere blev podere eller passede børn i daginstitutionerne m.m.

»De har ærgerrigheden, og ringer forvaltningen og siger, der skal være et borgermøde i morgen, klapper de hælene sammen og sørger for, at alt er parat,« lyder det fra Steen Jørgensen.

Men det netop vedtagne budget kunne Steen Jørgensen ikke se sig selv i – han ville ikke fortsat have kunnet være den leder, han er, og bibeholdt den stil, der betyder noget for ham.

Beskæring af årsværk

I henhold til budgettet er det en politisk prioritering at reducere Hollænderhallen med tre årsværk i de administrative stillinger – det vil sige fra 4,2 årsværk til 1,2 årsværk.

»Det kan huset ikke drives for,« konstaterer Steen Jørgensen. Det er nødvendigt at have en administration for at få det til at fungere, siger han, der derfor valgte at trække sig for at give plads til lidt flere administrative timer. 

Det er vigtigt for Steen Jørgensen, at han efterlader sig et hus, der kan køre for borgere og klubberne. Og det giver ro i maven, at han ved, han efterlader en personalegruppe, der står snorlige – selvfølgelig kommer der bump på vejen, men de er så stærke i deres sammenhold, at de kan klare det, siger han.

Han understreger, at hans beslutning om at fratræde ikke er forbundet med hverken bitterhed eller vrede over de beslutninger, der er truffet politisk – han er bevidst om kommunens svære økonomiske situation. Men han kan ikke se sig selv i funktionen under de besluttede betingelser – han ser sig ikke i stand til at levere varen for hverken brugere eller personale, og af den grund har han valgt at trække sig.

Fællesledelse

Steen Jørgensens bud på at komme videre er at skabe fællesledelse og fællesadministration for flere institutioner og områder. Pengene er ikke til, at hvert område har egen leder, mener han. Ved at centralisere ledelsen kan man mindske antallet af administrative medarbejdere, men der skal selvfølgelig være nogen i maskinrummet, som han udtrykker det – nogle administrative koordinatorer, der kan sikre vagtplaner, fakturering og booking m.m. 

Mulighedernes Hus

Det eneste, der ærgrer ham, er tanken om, at havde man sat gas på motoren til udvikling af »Mulighedernes Hus«, var historien givetvis blevet en anden. Det ville have givet langt bedre tilbud på bibliotek, musikskole og i hallerne – hans og de øvrige initiativtageres tanker gik på at kunne finansiere det ved at tilbyde træningslejre med mulighed for overnatning for sportsfolk, musikcamps, bogmesser, foredrag, eller hvad man ellers kunne finde på af kreative initiativer for kultur og sport. Det kunne måske have gjort det, der skulle til for at udvikle området og generere øknomisk vækst og udvikling i stedet for afvikling. Mulighedernes Hus kunne have højnet niveauet. 

I cirka 14 af de i alt 22 år, Steen Jørgensen har været ansat, har han skullet gennemføre besparelser. Han ville gerne have bidraget til at øge indtægterne og skabt mere udvikling, siger han. Det kræver meget af ledere at opretholde både egen og medarbejderes motivation, når dagsordenen primært handler om afvikling og besparelse, frem for udvikling. 

Stolt af svømmehallen

Steen Jørgensen var med til at lukke den gamle svømmehal – og det var slemt at skulle sige farvel til medarbejdere, men det er naturligvis en ledelsesopgave, siger han.

Hårdt var det også, mens den nye svømmehal blev opført, men på en noget anden positiv måde, smiler han, der er megastolt af den ny svømmehal. 

Dragør Svømmehal har noget af det bedste badevand i landet, fordi der er personale, der går rundt og sørger for, at tingene er i orden, siger han. Der skal tages vandprøver fem gange dagligt, klorindholdet skal tjekkes, og der skal sikres systematisk og dokumenteret rengøring – en mere krævende opgave, end man måske forventer 

Og der skal være livreddere til stede, understreger han, der glæder sig over, at langt de fleste brugerne af svømmehallen er superglade for den, og mange giver sig tid til at viderebringe roser til personalet.

Tid til familien

Steen Jørgensen er født og opvokset i Drag-ør. Jeg har aldrig boet andre steder, konstaterer han. Han har spillet fodbold i Dragør Boldklub, fra han var fem år gammel, og i mange år var han anfører for førsteholdet. I det hele taget betyder foreningsliv meget for ham – det at være en del af noget større. 

Der var også en del fodboldmetaforer i talerne til afskedsreceptionen, og han bruger også selv et billede fra fodboldverdenen for at forklare sin afsked.

»For har man spillet 15 år på førsteholdet, slutter man ikke sin karriere af på andetholdet,« siger han, der ikke kan gå på kompromis. 

»Jeg kan ikke gøre noget halvt, men må gå ind i det 100 procent,« siger han, der ikke lægger ikke skjul på, at det er familien, der har betalt prisen i de travle perioder, for sådan er det at være chefen, konstaterer han.

Fremtiden byder forhåbentligt på mere familietid. Datteren Celina bor fortsat hjemme, men er p.t. på en to månedersrejse i Asien, mens sønnen Adam lever og ånder for musik, hvad de unge, der frekventerer X-Studio på Elisenborg, har glæde af. 

Den ældste søn, Nicolai, bor i København og gjorde for fem år siden Steen Jørgensen til farfar – og han får et helt særligt lys i øjnene, når talen falder på sønnesønnen Wilfred, der kalder ham papapapa. Hans hustru, Jeanette, er nemlig halvt spanier, og Nicolai fik derfor for vane at kalde Steen Jørgensen papa – og hvad var så mere naturligt end at lade barnebarnet kalde sig papapapa. 

Og Steen Jørgensen beretter med et bredt smil, at det faktisk var det første ord, Wilfred sagde i sit liv. Måske fordi det falder let at udtale, tilføjer han beskedent, men kan naturligvis ikke skjule, at han er stolt. 

Steen Jørgensen ved endnu ikke, hvad han skal lave fremover. Han vil gerne arbejde, men ønsker at bruge tid på at afsøge mulighederne. Han føler sig sikker på, han nok skal finde på noget trods sine 59 år – han er en mulighedernes mand.

Han har nu brug for tid til at lægge Hollænderhallen og Dragør Kommune på hylden.Steen Jørgensen har været en institution i Dragør, hvad også tydeligt fremgik af fremmødet og talerne ved hans afskedsreception. Og måske allersmukkest udtrykt af personalet, der på sit afskedskort havde skrevet »Værdighed og anstændighed er dit eftermæle«.