Katrine Turner i sit rette element.
Katrine Turner i sit rette element.

En lidt vildere have

Foredrag i Kedelhuset ved Wiedergården onsdag den 2. juni kl. 19.00

Vil man vide, hvordan man kan få mere »vild« natur ind i haverne og i kommunen, inviterer Lions Dragør onsdag den 2. juni kl. 19 til foredrag med biolog Katrine Turner i Kedelhuset ved Wiedergården.

At invitere naturen ind i haven er blevet en kæmpe trend de sidste par år. Mange har fået øjnene op for, hvad det betyder for både naturen og den mentale og fysiske sundhed at have naturen tættere på i hverdagen. I dette foredrag vil Katrine Turner fortælle om, hvordan man med få, simple tiltag, kan gøre plads til flere sommerfugle, vilde bier, fugle og smådyr, uden at gå på kompromis med brug og æstetik i villahaven, på fællesarealet, i baggården eller i kolonihaven. 

Hvilke planter kan man vælge? Hvad betyder vand og sten i haven? Hvad kan man bruge hækafklippet til? Dette er blot nogle af de emner, der bliver dækket ind under foredraget, som handler om at skabe en have med fokus på mangfoldighed, mental sundhed og bæredygtighed.

 Katrine Turner, der er biolog, designer og naturhavebogsforfatter, har startet virksomheden Vildskab, der arbejder med at udbrede idéen om at have mere natur tættere på.

Foredraget vil trække på de erfaringer, Katrine Turner har fået ved at udvikle forskellige større og mindre projekter i private og offentlige have- og parkanlæg samt fra projekter i Nordjylland skabt sammen med »Bonderøven« i forbindelse med tv-programmet »Giv Os Naturen Tilbage«, som blev vist på DR1 i efteråret 2020.

Gratis adgang (på grund af covid-19-restriktioner er antallet af pladser begrænset).

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk