Vi har modtaget:
En stille undren
– efter en hidsig debat om Dragør som UNESCO verdensarv
Jeg undrer mig over, at nogle folk, der bor i Dragør gamle by, har rejst meget og fået lov til at se mange af verdens dejlige steder, ikke har lyst til at tage imod og vise deres egen by stolt frem for gæster.
Jeg undrer mig over, om folk i det gamle Dragør i sejlskibstiden i virkeligheden ikke havde mere internationalt udsyn, end vi nutidige dragøborgere.
Jeg undrer mig over, om turister og gæster i Dragør egentlig kan føle sig velkomne.
Jeg undrer mig over, hvad Dragør som by skal leve af, hvis turisme ikke må være en vigtig del.
Jeg undrer mig over, om Dragør skal være et shhhh-tys-tys-sted – et isoleret, lille smørhul for velbjærgede, hvor man er sig selv nok.
Jeg undrer mig over, hvordan nogle folk kan flytte til Dragørs idyl, og så være med til at gøre byen grimmere og mindre ægte ved at glemme at følge den gældende byggeskik, når man laver bygningsændringer.
Jeg undrer mig over, at man kan elske sin bil så højt, at man vil ødelægge oplevelsen af bymiljøet ved at parkere ulovligt på byens pladser eller stille bilen frit til skue uindhegnet på egen grund.
Jeg undrer mig over, om ikke forretningerne på gågaden ville fremtræde mere attraktive, hvis man både tænkte på sin egen virksomheds fremtræden og samtidig tog ansvar for det samlede bymiljø.
Jeg undrer mig over, hvad der vil ske med havnen – kommer der flere caféer og andre ting, som ikke har noget med en havn at gøre? Skal en smart pengemand løbe med den gamle værftsgrund og styre udviklingen?
Jeg undrer mig over, om Dragørs historie og kulturværdi vil spille en reel rolle i vores bevidsthed fremover.
Jeg undrer mig over, hvordan Dragør skal overleve som et autentisk miljø i fremtiden.
Med venlig hilsen
Jan Engell
Magstræde 4
