Vi har modtaget:
Er det skaternes tur?
Politikerne i Dragør Kommune hælder til, at det er skaternes tur til at få slået et hul i det fredede område ved havnen og et hul ind til midlerne i kommunekassen. Hvor mange skatere er der egentlig i kommunen?
Det er jo et prioriteringsspørgsmål, om visse grupper skal nyde fremme i enkelte sager. Jeg kommer tit forbi de allerede eksisterende anlæg, hvor der er indrettet forskellige former for baner, men sandt at sige ligger de stort set øde hen det meste af dagen. Ja, de er måske lidt kedelige. Det siges, at forældre kører deres skater-børn til Tårnby, hvor der er bedre forhold. Det er også kendt, at mange seriøse skatere foretrækker de indendørsfaciliteter, som dem i Valby for eksempel. Men det er uklart, hvor stort og vigtigt behovet egentlig er, i lyset af kommunens pressede økonomiske situation.
Det er en udbredt misforståelse, at en donation af fondsmidler til anlægsudgifter ikke belaster kommunens budget. Vi har set det med kulturhuset, som ikke kunne redegøre for et budget, og stort set alle de andre fantasifulde udviklingsprojekter, som heldigvis nu er døde og borte. Håber vi. Alle anlægsprojekter medfører kommunale udgifter på kort og langt sigt – altid, men ikke kun til sagsbehandling og lokalplanlægning. De fleste fonde kræver kommunal deltagelse eller garantier, muligvis ikke for en skaterpark, men i langt de fleste projekter. Der er stort set altid medfølgende anlægsudgifter for kommunen, i form af adgangsveje, skiltning, toiletter, regnvand osv. De stenrige fonde bidrager principielt ikke til driften af deres donationer. I langt de fleste tilfælde hænger kommunen på drift og vedligeholdelse, med mindre der står en privat organisation klar til at drive anlægget på basis af entréindtægter, sponsorater eller hvilke midler, man nu måtte råde over.
Jeg synes, det er på tide, at vi holder betonarkitekterne lidt tilbage. Hele Storkøbenhavn er snart fyldt op med glorificeret stenbro i form af svungne betonramper, stålkanter og forhindringer. Det er måske pænt på Nørrebro, i sammenhængen, men ikke i et fredet område. Arkitekterne er lykkedes med at gøre centrale områder af byen praktisk taget utilgængelige for almindelige mennesker; eksempelvis Jarmers Plads, Falkonér Plads og vestlige del af Israels Plads, som jeg har cyklet forbi i årevis og set, at de oftest er mennesketomme. Hvad er der i vejen med en grøn park med bænke og plads til både voksne og børn? Bortset fra at betonarkitekter måske ikke er interesserede i hyggelige parker.
Spørgsmålet er: Har kommunen et budget for skaterparken – hvordan den vil påvirke kommunens økonomi på kort og langt sigt? Hvis svaret er nej, er det en beslutning med bind for øjnene. Som minimum må det afvejes mod det veldokumenterede behov for meget forsinket nødvendig vedligeholdelse af eksisterende anlæg.
Med venlig hilsen
Hans Christensen
Lundegård Strandvej 5A
