Vi har modtaget:

Evigt ejes kun det tabte

Skal der bygges i Bydelsparken på Engvej? Spørger man Sydamagerlisten er svaret kort: Nej.

Vi lever i en verden, hvor man er bevidst om, at de grønne byrum spiller en vigtig rolle i menneskers livskvalitet, og der investeres store summer i at skabe dem. Derfor arbejder man eksempelvis i en by nord for Dragør – København – med en tommelfingerregel om, at alle indenfor 300 m fra deres hoveddør skal have adgang til et grønt byrum.

Sydamagerlisten ønsker, at de grønne byrum bliver betragtet som aktiver for kommunens borgere, som det de er – nemlig grønne byrum – og ikke som den nuværende kommunalbestyrelse, der ser på engvejsarealet som potentielle byggeprojekter. Hvilket af de grønne byrum vil kunne blive det næste, man ønsker bebygget? De grønne byrum, der findes i vores by skal bevares og beskyttes gennem brug.

Kan man forestille sig, at skoler og institutioner bruger områderne og for eksempel laver små biodiversitetsprojekter, som kan være med til at give vores børn en forståelse af naturens sammenhæng og dens kredsløb i praksis? 

Kan man forestille sig, at skoler og institutioner der har jord til bordprojekter med små havelodder? 

Kan man forestille sig, at eksisterende foreninger kan komme til at betragte de grønne byrum som et aktiv for deres foreningsaktiviteter? 

Kan man forestille sig, at der i de grønne byrum i Dragør kan skabes grobund for nye foreninger?

Kan man forestille sig, at de grønne byrum kan bruges til events i forenings- eller kommunalt regi?

Kan man forestille sig, at kommunen ser på driften af de grønne byrum, nu man har tilmeldt sig dysten om at blive Danmarks vildeste kommune? 

Mulighederne er faktisk mange, hvis man tillader sig at stoppe op og tænke over det potentiale, der er i vores grønne byrum. Skal dette potentiale bygges væk? Fra Sydamagerlisten siger vi ja til et grønt byrum ved Engvej.

En af de høje priser ved de øvrige partiers krampagtige kamp for at bevare selvstændigheden nogle få år er blandt andet, at de vil sælge Bydelsparken for at få penge til almindelig kommunal drift. 

Med venlig hilsen
Tommas Brogaard
Kalvebodvej
Kandidat for Sydamagerlisten

Vi har modtaget: Hvorfor skal vi betale for PFAS-forureningen?

Kenneth Olsen har indsendt et debatindlæg om udgifterne i forbindelse med oprydning af PFAS-forureningen. Læs mere

Vi har modtaget: Hvor skal vi bygge, og hvor skal vi bo?

Rikke Marianne Karlsson har indsendt et debatindlæg om mulighederne for etablering af boliger i kommunen. Læs mere

Vi har modtaget: Ældreboliger nedlægges

Hardy Bengtsen har indsendt et debatindlæg om nedlæggelsen af ældreboliger på Wiedergården. Læs mere

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk