Film i Dragør Bio

»De forbandede år 2« vises onsdag den 27. og torsdag den 28. april kl. 19.30, fredag den 29. og lørdag den 30. april kl. 20 samt søndag den 1. maj kl. 18.30.

»Hopper og jagten på mørkets hamster« vises søndag den 1. maj kl. 14. 

Den danske krimifilm »Klienten« vises mandag den 2. maj kl. 20, tirsdag den 3. maj kl. 14 (matiné), igen samme dag samt onsdag den 4. maj kl. 20.

»Fantastiske skabninger 3: Dumbledores hemmeligheder« vises fra torsdag den 5. maj kl. 19.30.

De forbandede år 2

Familien Skov er splittet. Aksel, der tilsluttede sig modstandsbevægelsen, er gået under jorden, og fra at være en idealistisk amatør udvikler han sig til at blive en hårdkogt partisan. 

Karl kæmper for sit livsværk på sværere og sværere betingelser, og da samlingsregeringen kollapser, er han pludselig uden politisk opbakning og må tage alle forbehold for at sikre en fremtid for familien – også på den anden side af krigen. Også hans forhold til konen, Eva, der har det svært med sin mands samarbejde med besættelsesmagten, kommer under yderligere pres.

Den stigende modstand mod besættelsen og tyskernes øgede brutalitet får fatale følger for familien ...

»De forbandede år 2«.
»De forbandede år 2«.
»Hopper og jagten på mørkets hamster«.
»Hopper og jagten på mørkets hamster«.

Hopper og jagten på mørkets hamster

Hopper, der er en blanding af en kylling og en hare, blev adopteret af Kong Peter, som var en berømt opdagelsesrejsende. 

Selvom Hopper ved, at han er klodset, har han altid drømt om at blive en stor eventyrer. Så da kongen trues af sin onde bror, som vil stjæle det magiske scepter og overtage tronen, ved Hopper, at tiden er inde til at udføre en heltegerning. Han er altid blevet drillet, fordi han ser anderledes ud, men nu forstår han, at det kan være en stor fordel for en helt at være noget helt særligt.

Klienten

Da den erfarne og velrenommerede psykolog Susanne tager imod dagens sidste klient, Mark, forventer hun et møde som så mange andre, men da det viser sig, at Mark er en eftersøgt seriemorder, indser Susanne, at den næste time vil ændre hendes liv for evigt. 

Mark forlanger nemlig, at Susanne skal kurere ham, ellers bliver hun hans næste offer. 

For hvert sandkorn, der drysser gennem timeglasset,  strammes grebet og et intenst kapløb med døden sætter i gang.

»Klienten«. Foto: Martin Dam Kristensen/Deluca.
»Klienten«. Foto: Martin Dam Kristensen/Deluca.
»Fantastiske skabninger 3: Dumbledores hemmeligheder«.
»Fantastiske skabninger 3: Dumbledores hemmeligheder«.

Fantastiske skabninger 3: Dumbledores hemmeligheder

Professor Albus Dumbledore har fået færten af, at den magtfulde, mørkets troldmand, Gellert Grindelwald, forsøger at tage magten over troldmandsverdenen. Da han ikke kan stoppe ham alene, giver han den magiske zoolog, Newt Scamander, ansvaret for et frygtløst hold af troldmænd, hekse og en modig muggler-bager, som skal på en farlig mission, hvor de skal stå ansigt til ansigt med både gamle og nye skabninger og stå sammen imod Grindelwalds hastigt voksende gruppe af tilhængere. 

Men når der er så meget på spil, hvor længe kan Dumbledore så blive ved med at holde sig på sidelinjen?

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk