Film i Dragør Bio

Det danske drama »Smagen af sult« vises onsdag den 30. juni kl. 10 (BabyBio) og igen kl. 20, torsdag den 1. og fredag den 2. juli kl. 20, søndag den 4. juli kl. 18.30, mandag den 5. juli kl. 20 samt tirsdag den 6. juli kl. 17.

»Peter Kanin hopper hjemmefra« vises søndag den 4. juli kl. 14.

Komedien »Centervagt« vises tirsdag den 6. juli kl. 20, onsdag den 7. juli kl. 10 (BabyBio) og igen senere samme dag, kl. 20.

Thrilleren »Den gode spion« vises fra torsdag den 8. juli kl. 20.

Lukkedage

Dragør Bio vil holde sommerlukket hver lørdag.

»Smagen af sult«.
»Smagen af sult«.

Smagen af sult

Maggie og Carsten elsker hinanden, har to skønne børn og åbner deres egen gourmetrestaurant Malus. De vil have det hele. Og har det hele. Næsten. For de mangler den forjættede Michelin-stjerne. Deres store fælles drøm, som de har satset alt på at opnå. 

Men en dag modtager Carsten et brev om, at hans kone elsker en anden. Hvem har sendt det og hvorfor? 

I deres umættelige passion for livet og jagt efter den ultimative anerkendelse, har de glemt at livets måltider ikke er gratis. Alt har en pris.

Peter Kanin hopper hjemmefra

Den elskværdige, langørede slyngel er tilbage. 

Bea, Thomas og de andre kaniner har skabt en lille familie, men selvom Peter gør, hvad han kan, kan han ikke slippe af med sit uartige rygte. 

Da Peter er på opdagelse uden for haven, befinder han sig pludselig i en verden, hvor der bliver sat pris på hans uvornhed. Men da hans familie sætter alt på spil for at finde ham, må Peter finde ud af, hvilken slags kanin han gerne vil være.

»Peter Kanin hopper hjemmefra«.
»Peter Kanin hopper hjemmefra«.
»Centervagt«.
»Centervagt«.

Centervagt

Da chefen for et skrantende shoppingcenter vil skære ned på vagtpersonalet, må de to sikkerhedsvagter, Glen og MC, ty til utraditionelle metoder for at beholde deres jobs. 

Glen er hemmeligt forelsket i MC og foreslår, at de stjæler i deres eget center for at bevise, at centervagter ikke er noget, man sparer på. 

Det går forrygende. Glen og MC har aldrig haft det sjovere, for det er let at være heltemodig vagt, når tyven er din kollega i forklædning. 

Men da centerchefen ansætter den selvsikre hjerteknuser og supervagt, Patrick, går der grus i maskineriet, og Glen må bruge alle kneb i kampen for karrieren og kærligheden.

Den gode spion

Benedict Cumberbatch spiller rollen som Greville Wynne – en forretningsmand, der lever et helt almindeligt liv i London med sin kone, Sheila, og deres søn. 

I 1960 opsøges han af den britiske efterretningstjeneste på grund af sine mange forretningsrejser i Østeuropa. De rekrutterer Greville til at smugle tophemmelig information ud af Sovjetunionen for MI6 og CIA. 

Greville Wynne møder sin russiske kilde, Oleg Penkovsky, der går under kodenavnet Ironbark. Dette bliver begyndelsen på en ekstremt farlig mission og et ekstraordinært venskab.

»Den gode spion« er baseret på den sande historie om ingeniøren og forretningsmanden Greville Wynne, som fik afgørende betydning for demonteringen af det sovjetiske atomvåbenprogram og afslutningen af cubakrisen. 

»Den gode spion«.
»Den gode spion«.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk