Film i Dragør Bio

Thrilleren »Den gode spion« vises onsdag den 14. til fredag den 16. juli kl. 20, søndag den 18. juli kl. 18.30, samt mandag den 19. til onsdag den 21. juli kl. 20. Filmen er en del af Biografklub Danmark.

»Peter Kanin hopper hjemmefra« vises søndag den 18. juli kl. 14.

Lukkedage

Dragør Bio holder i denne måned sommerlukket hver lørdag.

Premiere

Det danske drama »Hvor kragerne vender« har premiere i Dragør Bio torsdag den 22. juli. Filmen er en del af Biografklub Danmark.

»Den gode spion«.
»Den gode spion«.

Den gode spion

Benedict Cumberbatch spiller rollen som Greville Wynne – en forretningsmand, der lever et helt almindeligt liv i London med sin kone, Sheila, og deres søn.

I 1960 opsøges han af den britiske efterretningstjeneste på grund af sine mange forretningsrejser i Østeuropa. De rekrutterer Greville til at smugle tophemmelig information ud af Sovjetunionen for MI6 og CIA.

Greville Wynne møder sin russiske kilde, Oleg Penkovsky, der går under kodenavnet Ironbark. Dette bliver begyndelsen på en ekstremt farlig mission og et ekstraordinært venskab.

»Den gode spion« er baseret på den sande historie om ingeniøren og forretningsmanden Greville Wynne, som fik afgørende betydning for demonteringen af det sovjetiske atomvåbenprogram og afslutningen af cubakrisen.

Peter Kanin hopper hjemmefra

Den elskværdige, langørede slyngel er tilbage.

Bea, Thomas og de andre kaniner har skabt en lille familie, men selvom Peter gør, hvad han kan, kan han ikke slippe af med sit uartige rygte.

Da Peter er på opdagelse uden for haven, befinder han sig pludselig i en verden, hvor der bliver sat pris på hans uvornhed. Men da hans familie sætter alt på spil for at finde ham, må Peter finde ud af, hvilken slags kanin han gerne vil være.

»Peter Kanin hopper hjemmefra«.
»Peter Kanin hopper hjemmefra«.

Hvor kragerne vender

Det humoristiske drama handler om Laura, der har lagt afstand til sin familie på landet for at leve et kunstnerisk bohemeliv som forfatter i København.

Da Laura vender tilbage til sin hjemstavn for at deltage i brorens bryllup, opdager hun, at han skal giftes med barndomsfjenden, Catrine.

Laura indser, at Catrine har overtaget hendes plads i familien og mærker nu et stærkt ønske om at få den tilbage.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk