»Bølle på eventyr«.
»Bølle på eventyr«.

Film i Dragør Bio

Den danske krigsfilm »Erna i krig« vises fra torsdag den 5. til lørdag den 7. november kl. 20, samt søndag den 8. november kl. 16.30. Animationsfilmen »Bølle på eventyr« vises søndag den 8. november kl. 14. Den danske komediefilm »Madklubben« vises søndag den 8. november kl. 19, mandag den 9. november kl. 20, tirsdag den 10. november kl. 14 (Senior Bio) og igen senere samme dag kl. 20, onsdag den 11. november kl. 20 samt torsdag den 12. november kl. 10 (Baby Bio). Viggo Mortensens debutfilm »Falling« vises torsdag den 12. november kl. 10.

»Erna I krig«.
»Erna I krig«.

Erna i krig

Mens første verdenskrig raser, og våbenføre sønderjyske mænd tvinges ind i den tyske hær, fordi Sønderjylland på det tidspunkt er under preussisk herredømme, passer Erna Jensen sit stille liv og sin enfoldige søn, Kalle, hjemme i landsbyen Bramstrup.

Men da Kalle indkaldes til krigstjeneste, er Erna klar til at gå langt for at beskytte sin dreng. Iført tysk uniform sniger hun sig ind på kasernen og kommer med troppetransporten til Vestfronten.

Bølle på eventyr

Siden Bølle var hvalp, har han levet et komfortabelt og trygt liv hos en velhavende ældre dame, men da hun dør, og hendes grådige slægtninge sender en hundefanger efter ham, må han flygte ud i den virkelige – og langt mindre trygge – verden. 

Under sin flugt møder Bølle den barske og snarrådige hjemløse hund, Rousey, og Zoe – en 18-årig musiker. Disse nye bekendtskaber lærer Bølle nyt om både den virkelige verden og om selve livet. 

»Madklubben«.
»Madklubben«.

Madklubben

Marie, Vanja og Berling har kendt hinanden lige siden skoletiden. De tre kvinder er i deres livs efterår og slås med hver deres.

Efter en turbulent tid hjemme i Danmark beslutter de at tage på madkursus til Syditalien. Rejsen bliver dog ikke helt den tur, de havde regnet med, og de hede sydlandske aftener byder på både flirt, jalousi og sandheder, der pludselig skal på bordet. 

Midt i virvaret opdager de tre dog, at livet har langt mere at byde på, og at det aldrig er for sent ...

»Falling«.
»Falling«.

Falling

Med sin instruktørdebut undersøger Viggo Mortensen i denne film de brud og kontraster, som præger en moderne familie. 

»Falling« er et intimt drama om en mands forhold til sin aldrende far. John Peterson bor med sin partner, Eric, og deres adoptivdatter, Monica, i det sydlige Californien. Hans far, Willis, er landmand, og hans holdninger og opførsel stammer fra en tid med langt mere traditionelle familiemodeller. 

Da Willis rejser til Los Angeles for at besøge Johns familie og lede efter et sted at gå på pension, kolliderer deres to verdner. 

Willis’ opførsel kan både være bidende og sjov – med udbrud, der chokerer hans liberale familie. Det gør ham elskelig for barnebarnet Monica, men det bliver næsten for meget for John, da der rippes op i gamle sår, og nye skabes undervejs. 

Willis’ hukommelse forsvinder hastigt, og hans tanker ledes tilbage til hans første kone, Gwen – en kærlighed, der her en hel menneskealder senere stadig har et solidt tag i ham. 

Imens far og søn konfronterer de omstændigheder, som har skabt splittelse imellem dem, ser man op- og nedturene i deres forhold igennem 40 år og gennemlever deres forskellige erindringer om Johns mor, Gwen.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk