Film i Dragør Bio

»En forunderlig verden« vises onsdag den 28. til fredag den 30. december kl. 14.

»I Wanna Dance with Somebody« vises i perioden onsdag den 28. til fredag den 30. december kl. 20, mandag den 2. til onsdag den 4. januar kl. 19.30 samt torsdag den 5. januar kl. 14 (matiné).

Nytårslukket

Dragør Bio holder lukket omkring nytår – lørdag den 31. december og søndag den 1. januar.

Danmarkspremiere

Årets første premiere i Dragør Bio er torsdag den 5. januar kl. 20, hvor den danske film »Kagefabrikken« vises.

En forunderlig verden

Animationsfilmen »En forunderlig verden« handler om en uopdaget og farlig verden med fantastiske skabninger, der venter på at blive udforsket af den legendariske familien Clade.

Den eventyrlysne familie må overkomme de interne stridigheder for at klare deres hidtil farligste, vigtigste og mest udfordrende mission nogensinde.

Den forunderlige fortælling handler om tre generationer af eventyrere – om arven fra forældre, og om det de vælger at give videre deres afkom. Disney-filmen er skabt af folkene bag Encanto, Frost, Vaiana og Big Hero 6.

»En forunderlig verden«.
»En forunderlig verden«.
»I Wanna Dance with Somebody«.
»I Wanna Dance with Somebody«.

I Wanna Dance with Somebody

»I Wanna Dance with Somebody« er en kraftfuld og triumferende hyldest til den enestående Whitney Houston. 

Filmen er et ærligt portræt af den komplekse og mangefacetterede kvinde bag »The Voice«. 

I rejsefortællingen fra New Jersey-korpige til en af de bedst sælgende og mest prisbelønnede kunstnere gennem tiden tages publikum med på en inspirerende, gribende og følelsesladet tur gennem Houstons banebrydende liv og karriere med sensationelle optrædener og soundtracks af ikonets mest elskede hits. 

Kagefabrikken

Den midaldrende kagefabrikant Niels ligger på kanten af et sammenbrud, da hans fabrik er på randen af konkurs. 

Hans kone, Else, forsøger at redde fabrikken ved at hjemkalde datteren June og dennes mand, Jonny, som foreslår en omfattende modernisering, der har fokus på produktion af sunde kager. 

Niels kan ikke overskue moderniseringsprocessen og forelsker sig i stedet for hovedkulds i fabrikkens nye rengøringsdame, Zeinab.

»Kagefabrikken«.
»Kagefabrikken«.

Erhvervsmæssig affotografering af Dragør Nyts annoncer og tekst er ikke tilladt.
© Copyright 2015–2024 Dragør Nyt.
Forbehold for trykfejl.

Hjemmesiden er lavet af Starco Grafisk